Natasja Liv leder efter sig selv

Foto: Tejs Feldborg (Pressebillede)

Natasja Liv har lavet en sang til sig selv med singlen “Hvor er du nu?”

Natasja Liv er en dansk singer-songwriter, der laver ærlig og rå musik i et country- og folk inspireret lydbillede. På sangen “Hvor er du nu?” viser hun sin evne til at skabe poetiske fortællinger, mens en rå og samtidig kraftfuld vokal danner et autentisk musikalsk øjeblik. På sin Instagram har hun selv skrevet at sangen er inspireret af en vinter-surftur ved Vesterhavet, hvilket tydeligt kan høres med de maritime referencer til bølgerne, vinden og sandet. “Hvor er du nu?” handler om at miste sig selv i virvaret, hvor Liv længselsfuldt synger om hvordan hun har svært ved at genkende sit eget jeg. Hun fortæller selv:

Jeg trådte ud af hverdagens hamsterhjul, boede i en bil, og rejste rundt på Færøerne, i Island og Danmark i 6 mdr. Lyrik og musik blev skrevet på strande, under vandfald og for foden af en gletsjer. ‘Hvor er du nu?’, udkommer som første single til min første EP.

Lyt til sangen her: Spotify

Tags:
Oliver Schalck
oliverschalck@bandsoftomorrow.com