12 okt Mimi Webb gæster Pumpehuset
Foto: PR (Pressebillede)
Til foråret kan det britiske poptalent Mimi Webb opleves live på dansk grund, når hun lægger vejen forbi Pumpehuset.
Mimi Webb er en af fremtidens store popstjerner. Hun gjorde sin entré på musikscenen i 2020, og har sidenhen imponeret med sange som “Before I Go” og “Good Without”. På CV’et kan hun desuden skrive optrædener ved Buckingham Palace og Jimmy Fallons “The Tonight Show”, samtidig med at få æren som opvarmningsact på Justin Biebers nylige turné. Den britiske sangerinde er i øjeblikket aktuel med singlen “Ghost of You”, der til foråret kan opleves live, når hun drager på europaturnéen “The Amelia Tour”. Her lægger hun altså også vejen forbi Danmark, når hun den 24. marts giver koncert i Pumpehuset.
Billetsalget starter på onsdag, den 20. oktober.