10 okt Marc Facchini rocker ud over arbejdsløsheds-systemet
Foto: Mads Ogstrup (Pressebillede)
Musikeren udgiver “Kommer Aldrig Ud”, der er en satirisk kommentar til arbejdsløshedssystemet.
Marc Facchini langer ud efter arbejdsløshedssystemet, som han mener ikke er gearet til kreative sjæle. “Kommer Aldrig Ud” kredser sig om de frustationer, der kan opstå, når man bliver indlemmet i systemet uden en klar udgang. Nummeret handler altså ikke om, at musikeren ikke vil gå udenfor en dør, men derimod at han aldrig slipper ud på arbejdsmarkedet. Marc Facchini bruger satiren og rock-musikken som sin sabel, når han langer ud efter samfundet med følgende linjer:
– “Mine kompetencer de er ikke noget særligt. Jeg har gået i skole i 18 år. Og lige lidt hjalp det nu. Er det lige ud. Lige ud at lave underskud. Jeg kommer aldrig ud. Jeg kommer aldrig ud på det arbejdsmarked“.
Nummeret er seneste udspil fra musikerens kommende plade Breve Fra Babylon, der lander den 11. november.
Imens vi venter på posten, så kan vi brokke os lidt over systemet med “Kommer Aldrig Ud” her og se den sjove musikvideo her.