12 okt JFDR viser sin kærlighed til orkidéen
Foto: Dora Duna (Pressebillede)
JFDR er tilbage med årets første single, “The Orchid”.
JFDR er et musikalsk projekt fra den islandske multi-instrumentalist Jófríður Ákadóttir. I går udgav hun singlen “The Orchid”, der indkapsler hendes eksperimenterende lydunivers med luftige vokaler over rytmiske synths. Sangen tager titel efter en orkidé. mens JFDR med en skrøbelig inderlighed giver en intim fortælling. Om sangen fortæller hun:
– Jeg kalder alle mine sange for orkideer. Jeg er besat af blomsten. Det er en meget snedig blomst, hvis skønhed har ført til, at den er blevet den mest populære plante eller blomst i verden. Den symboliserer (blandt andet) frugtbarhed, og jeg tænkte meget på genfødsel og en ny begyndelse. Fertilitet, kreativitet, skønhed og mystik er alle inkluderet i orkidéen.
Med sangen følger også en flot atmosfærisk video du kan se lige her, eller blot lytte til sangen her.