healer + why sun – RADAR

Foto: Aleksander Espelid
Venue: Radar
Dato: Torsdag den 27. oktober

De varme lokaler på Radar var klar til sen oktober aften, hvor Aarhus og Københavner rocken mødte hinanden.   

Bladene havde langsomt lagt deres røde klæde over Aarhus. Farverne, som indrammede byen i efterårs melankoli, blev afspejlet i Radars mørke, varme lokaler. Den dunkle, tunge og samtidig vilde stemning, som indhyllede Radar var helt speciel.  
Det nydebutterede band healer stod på plakaten sammen med aktuelle why sun. En god aften ventede sig. 

Healer

3,5/5 stjerner

Det Aarhusianske band healer debuterede med deres Ep Things You See i starten af September. Albummet ebber af følsomme toner, der blandes med rå rock. Deres lyd er mudret og samtidig varm, der giver kassettebåndsagtig lyd. Der fornemmes en klar kærlighed til de store idoler My Bloody Valentine igennem hele albummet. 

Bandet består af flere medlemmer, som er med i andre projekter b.la. Loose Ends, Tears og Fright Eye. Det er derfor nogle vante musikere, som trådte ind på Radars mørke scene en sen oktober dag. 

healer kom ind på scenen i stilhed og begyndte som det første at stemme deres instrumenter. Da alle var klar, begyndte koncerten med nummeret Leave. Musikerne blev omfavnet af det røde lys, imens instrumenterne blev udforsket. Der var en intensitet på scenen.  
De var tre guitarister i bandet, hvilket musikken bag præg af. Lange passager med kun instrumental var en selvfølge, og der var mange lag i deres lydunivers. 
Instrumenterne var en tydelig del af de optrædendes kroppe, der blev brugt i den bedste shoegaze stil, hvor pedalerne havde mere fokus end publikummet. Det var dog en smule modstridende, når musikken i nogle numre mere tenderede til en postpunk lyd. Der var dog en synergi mellem musikerne. De tre guitarister var placeret forrest på scenen og havde en tæt kontakt, selvom der var fysisk afstand mellem dem. Det virkede ikke som om, der blev spillet en akkord forkert, hvilket dog påvirkede deres live optræden. 

Bandet lukket publikummet ind i deres øver. Det bar præg af, at det var vante musikere. De kendte deres instrumenter og gav deres instrumenter plads.  
Det var ikke vokalen, som drev selve deres optræden. Der var tider, hvor forsangeren Lasse Koldings vokal ikke levede op til mere end råbende passager i musikken. Sangen “we are so beautiful” havde ikke samme magi som på Ep’en, da vokalen svigtede lidt. Diskussionen er dog, hvor ”grimt” skal det lyde?  

Foto: Aleksander Espelid

Koncerten havde en vekselvirkning af at gerne ville lægge sig op af den postpunket tendens med råbende vokaler og den mere introverte shoegaze. 
Dette gav en fremdrift i koncerten, men gjorde samtidig publikum forvirret. Selvom de fremmødte klappede og huede når de skulle, var der en klar ikke interaktion mellem dem og de optrædende. 
Den stille torsdags energi blev bekræftet af bandet, som havde en introvert energi. Der var større fokus på instrumenterne end at nå ud over scenekanten. Det hjalp ikke det inaktive publikum, der dermed blev mere beskuer end en aktiv del af koncerten. 
Da guitaristen Lasse Thuede, som også spiller med i Loose Ends, sprang ned fra scenen, blev det heller ikke modtaget. Han endte med at stå lidt alene i et en-mands moshpit, som virkede lidt vagt. 

healer er et band, som er fyldt med gode, dygtige musikere. De mangler dog det sidste for at kalde sig et god liveband. Deres instrumentale bagland er stærkt, dog halter vokalen i visse sange. 

why sun

4,5/5 stjerner

why sun er et band, der har rumsteret i den Københavnske undergrund siden 2019. De er begyndt at udgive nye sange blandt andet er sangen “Such a Meeting” udkommet i dag, som optakt til deres debutalbum i 2023. 
Det er et band, som balancerer den kolde lyd med dystre vokaler. Det er som at træde ind i en mørk kælder, hvor man samtidig føler sig velkommen, når man sætter pladen på
Jeg havde personligt glædet mig til denne koncert, efter jeg så deres livesession med Tapetown tidligere på måneden. 

why sun trådte ind på scenen med det typisk set-up. To på guitar, en forsanger, bas og trommeslager. 
Hvis publikummet havde orienteret sig i deres tidligere singler, vidste de godt, at det var en mere energifyldt koncert. Bandet startede ud med deres endnu ikke udgivede sang “Future Waves,” 
Selvom publikum var lidt trætte og hængende, kunne man tydeligt se, at ryggene blev rettet lidt op. Der kom en energiudladning som kickstartede de fremmødte.

Bandet havde en stor sikkerhed i deres musik, og det var tydeligt at se, at det ikke var deres første gang på en scene. De var sikre i deres måde at spille på og havde god interaktion med publikum. Forsanger Julius Emil Brinck indtog scenen med selvtillid og brugte den som løbebånd. 
Det mørke scenegulv blev indtaget og der var en stor frihed mellem musikerene. Der blev gået rundt på selvsikker vis. Denne bevægelse var med til at aktivere det ellers stillestående publikum, hvilket gav en bedre helheds oplevelse. 

why sun sluttede deres koncert af med “Such a Meeting. Nummeret opsummerede hele koncerten på den rigtige måde. Sangen havde potentiale til at være en man synger med på, mens man holder sin kolde fadøl. Den har nemlig et godt fremdrift og energi, som får publikum med. 

Igennem koncerten var der markant mere vokal, hvilket adskilte sig fra healer koncerten. Det fangede publikummet mere og sluttede en god aften i Radars lokaler af. 

Tags:
, ,
Isabell Larsen-Thomsen
26675@dmjx.dk