Hannah Schneider ser New York fra fugleperspektiv

Foto: Søren Lynggaard (Pressebillede)

Den danske kunster udgiver musikvideo til nummeret “The World’s Gone Still Now”.

Hannah Schneider udgav i sidste måned albummet Ocean Letters, der var hendes første soloalbum i syv år. Her godt en måned efter har nummeret “The World’s Gone Still Now” fået en æstetisk video. I videoen ser vi New York ovenfra igennem et vintage-filter, der skaber nostalgi. Oppe fra fugleperspektivet, zoomet ud over storbyen, ser man ikke de små bevægelser, der giver byen sin puls. Verden står stille, når du står langt nok væk. Vi flyder med kameraet, der indkapsler storbyen i en uskyldig tid. Tvillingetårnene står endnu, mens vi kigger på fra en anden verden. Hvad videoen og titlen skal symbolisere, må du selv bakse med.

Du kan se musikvideoen til “The World’s Gone Still Now” her.

Asbjorn Skov
asbjornskov@bandsoftomorrow.com