En ode til et afsluttende forhold

Foto: Claryn Chong (Pressebillede)

Holly Humberstone har netop udgivet en samling sange, der sporer sig gennem hendes musikalske rejse. Titelnummeret “Can You Afford to Loose me?” tager lytterne med på en hjerteskærende rejse med klaverdrevne hjerteslag og svulmende korvokaler.

Den britiske singer/songwriter er ude med en samling af hendes yndlingssange. En samling, der tilbyder fans en kulmination af musikerens fortid og nutid, når hun ser frem mod 2023 og den forestående udgivelse af hendes længe ventede debutalbum. På den nye samling, har hun tilføjet det helt nye nummer “Can You Afford to Loose me?,” der fortæller historien om et forhold, der er ved at nå til vejs ende. Selv siger Holly Humberstone om den nye udgivelse:
At spille mine sange på turné, se dem ude i verden og hvordan de har påvirket folk forskelligt, har givet mig så meget lyst til at give dem et andet liv, at jeg har sat dem sammen i den rækkefølge, jeg ville lytte til dem i nu – en frisk udvikling af mine to første EP’er. Jeg har også tilføjet en helt ny sang, der hedder Can You Afford To Lose Me? som nok er en af mine yndlingssange, jeg nogensinde har skrevet.

Det længeventede debutalbum er ude til næste år. I mellemtiden kan du lytte til det splinternye nummer lige her

Siw Weberg
siwweberg@bandsoftomorrow.com