05 okt Ella Sandberg overbeviser med debut-EP
Foto: PR (Pressebillede)
Den Malmöbaserede sangerinde Ella Sandberg udkom i fredags med debut-EP’en “wonder who you love”, der både byder på fængende pop og jordnære ballader.
Ella Sandberg debuterede tidligere på året med singlen “Old Bad Habit”, der kort efter blev suppleret af sangen “Amalia”. Nu får de to singler selskab af yderligere tre numre, på den drømmende debut-EP wonder who you love. Pladens fem sange følger det samme følelsesmæssige tema, men løfter det på forskellige måder i hver sang. Sandbergs stemme er både fyldig og blød, som sammen med den velkomponerede musik skaber sange af høj kvalitet. EP’en overbeviser med dens alsidighed, hvor der både er plads til store pophits, men også mere stripped-down og jordnære produktioner. På en sang som titelnummeret “wonder who you love”, beviser hun at der ikke skal meget mere end klaver, guitar og en yndefuld vokal til at skabe en sang af højeste kvalitet. EP’en er en komplet debut, som tydeligt viser hvem Ella Sandberg er som kunstner, og bekræfter at kan gå en lovende fremtid i møde.
Du kan lytte til EP’en her: Spotify