Dans dig træt med Veruna

Foto: Amanda Glivad (Pressebillede)

Den københavnske duo Veruna sparker weekenden i gang med “Stay”.

Bag kunstnernavnet Veruna finder vi Marcus Elkjer og Max Winding. Tilsammen danner de en hybrid mellem house og alternativ pop, som udfordrer din evne til at sidde stille. Singlen “Stay” handler om den intensivitet og lyst der nogle gange dukker op, når fremmede mødes for første gang. Winding beskriver: »En sindstilstand, hvor du ser den anden person overalt, uanset hvor du kigger hen. Alt du ønsker er at være i nærheden af dette særlige menneske og føle rummets energi uden at kende hinandens navne«. Sangen er et uptempo housepop-nummer, som bemærker sig med et stærkt hook og en luftig vokal, som blandt andet giver associationer til en gruppe som Phlake. Perfekt til din fredag.

Lyt til sangen her: Spotify

Tags:
Oliver Schalck
oliverschalck@bandsoftomorrow.com