17 okt Blåøjet er lidt usikre på tidspunket
Foto: Rune Brandt Hermannsson (Pressebillede)
Bandet udgiver den dansksprogede popbanger “I Dag Eller I Morgen”.
Blåøjet har udgivet “I Dag Eller I Morgen”, der er en forløbende single til deres kommende projekt af samme navn. Nummeret er et sensommer pop-nummer, der beskriver oplevelsen af at være fanget imellem kærlighed og et breakup. Uvisheden hersker, er det i morgen eller dag at forholdet ender? Blåøjet melder klart ud og siger “jeg ved det ikke, jeg håber ikke”. Der holdes fast i kærligheden til det sidste, selvom bandet godt ved, at det er slut nu. “I Dag Eller I Morgen” dvæler dog ikke ved de sorgmodige toner, da nummeret har et fængende refræn og en sprød basriff. Blåøjet leverer altså et funky break-up nummer til årets sidste solstråler.
Nummeret er anden udgivelse fra Blåøjets kommende projekt “I Dag Eller I Morgen”, der lander engang i efteråret.
Du kan lytte til nummeret her.