04 okt ALOO maler dig rød
Foto: Mia Rewitz (Pressebillede)
Den danske musiker udgiver en cinematisk pop-ballade med “Paint You In Red”.
Fra sin kommende debut-EP udgiver ALOO nummeret “Paint You In Red”, der har et overvældende lydbillede med mørke synthesizere, strygeorkestrering og en 808-trommemaskine. I midten af det hele står ALOOs lette vokal og synger om psykisk vold, på en fin måde. Vokalen er klar, og den lokker lytteren med ind i atmosfæren.
Bag kunsternavnet ALOO er Sofie Søe. Hun er den ene halvdel af det danske feministiske synthesizer-kolletiv og label SØNTH, der vil skabe mere mangfoldighed i musikbranchen blandt andet med udgivelser. Inden hun dannede kollektivet rejste hun rundt i verden og spillede musik med de lokale.
Du kan lytte til ALOOs cinematiske ballade her.