Ugens Uimodståelige // Uge 36

Foto: Lord Siva // Jonas Bie (Pressebillede)

UGENS UIMODSTÅELIGE er stedet, hvor du kan finde optænding til dansegulvet og danne dig et overblik over, hvad der rører sig. Både herhjemme, men også udenfor vores lille land. Vi har skrevet en lille smule om vores tre yndlingsnumre fra denne uge, og så kan du også gå på opdagelse i, hvad der ellers er blevet tilføjet til vores ugentlige playliste.

Lord Siva – “Hvor Jeg Kommer Fra”

Med “Hvor Jeg Kommer Fra” går Lord Siva efteråret i møde og lægger sommeren bag sig. Nummeret er andet udspil fra den kreative popstjerne i år, og det tager igen fat i kærligheden. Sangeren overgiver sig til en anden, fordi personen ved, “hvor han kommer fra”. Her er ikke tale om et fysisk sted, som Glumsø, men et mere personligt sted. Det kan være de oplevelser og situationerne, der har formet sangeren. “Hvor Jeg Kommer Fra” er en kærlighedsfortælling om tryghed, der bliver banket fast i et storladent popnummer, som kun Lord Siva kan lave dem.

Om nummeret siger sangeren selv:

– “Hvor Jeg Kommer Fra” handler om at være forelsket eller genfinde den kærlighed, man havde engang. Gode og hårde tider kommer og går, og vi har brug for begge dele. Det hele kan ikke bare være godt hele tiden. Det er en kærlighedserklæring fra mig til dem jeg elsker og dem, der elsker mig. Det er det udgangspunkt, jeg altid skriver ud fra.

Hvis du vil ud og finde lidt kærlighed i fredagsnatten, så kan du passende få soundtracket af Lord Siva.

Svea S – “Forfra”

Svea S er popsangeren med den karakteristisk flotte dybe klang og det store register. I dag har hun udgivet sin tredje single “Forfra”, der handler om at glemme de små skænderier og lige mærke hinanden igen. Intet er tabt, hvis det står til Svea S. Man kan starte forfra og “tage sig god tid”. Nummeret er båret af en gennemgående guitar og en tung bas, der kan starte en tør førfest forfra eller måske skabe lidt refleksion dagen derpå.

Om nummeret siger siger Svea S:
– “Forfra” handler om at have ønsket om at kunne starte forfra i en relation, hvis man har dummet sig eller omvendt. Hvor man bare vil viske tavlen ren og starte forfra og være gode sammen, som man ved man kan, i stedet for at skænderier og småproblemer ødelægger det“.

Hvis du har brug for en ny start, så lad Svea S hjælpe dig.

Mura Masa ft. Erika De Casier – “e-motions”

Den danske sanger med den internationale lyd Erika De Casier er teamet op med den prisvindende producer Mura Masa. Samarbejdet har ført til dagens udgivelse “e-motions”, der er en ulykkelig kærlighedssang. Erika De Casier synger om en tidligere partner, der hverken bemærkede hende eller tog højde for hendes følelser. Derfor står hun nu på egne ben og “Passer på sig selv“.

Kontrasterne er store i dette nummer, hvor versene handler om at blive ignoreret af sin elskede, mens omkvædet er en påmindelse om at passe på sig selv. Mura Masas produktion er luftig og skaber et romantisk-glansbillede med en gennemgående harpe og et scratch-beat, der leder tankerne hen på en 90’er æstetik, hvilket passer perfekt ind i Erika De Casiers univers.

Hvis du har brug for drømme dig til selvkærlighed på en klub i 90’er, så lyt med på “e-motion”s.

Ellers tilføjet til playlisten:

Alvah – “One By One”
August Rosenbaum, Coco O – “Seconds”
Betty Bass – “Summer Nights”
Blaue Blume – “Country”
Blood Orange – “Jesus Freak Lighter”
Choir Of Young Believers – “Vinden”
Cindy Chiche – “Friend Breakup”
Dobbelt V – “Farver”
Dry Cleaning – “Gary Ashby”
eee gee – “More Than A Woman”
hilsen niko – “På Månen Igen”
Kaaliyah – “Come Over”
Knægt – “Radio Silence”
MARBLES – “One of a Kind”
Maurice – “Hey Hoh”
MoonBee – “Bottomless Pit”
Pauline – “Lide Lidt”
Scarlet Pleasure – “SUNSHINE”
Sofie1998 – “FOR X”
Søren Emil – “Where Do You Go Tonight”
Trader – “Might Be Fine”
your hands – “floating”

Find playlisten her:

Asbjorn Skov
asbjornskov@bandsoftomorrow.com