16 sep Storslået præstation af BATHSHEBA
Foto: Frederik Kjeldgaard (Pressebillede)
BATHSHEBA tog i marts hul på 2022 da hun udgav popsinglen ”Surrender”. Nu følger sangerinden op med den mægtige ”Something About Her”, som etablerer hendes plads på den danske musikscene.
Denne sommer har talentfulde BATHSHEBA været at finde på plakaten på både Roskilde Festival og Musik i Lejet, hvor hun begge gange har gjort sig bemærket med sine optrædener. »Det var en udsøgt fornøjelse at se BATHSHEBA på årets Roskilde Festival” lød det i vores anmeldelse», og det er ikke uden grund, at den unge sangerinde gør sig populær blandt anmelderne.
”Something About Her” præsenterer BATHSHEBA i et storladent arrangement af taktfaste klaverakkorder og fremdrivende trommer, som når sit højdepunkt i det cinematiske omkvæd ført an af et overvældende kor. BATHSHEBAs sangtalent foldes ud i stor stil, med ærlige og personlige vokaler der bevidner et ægte stykke pop-perfektion. Om sangen fortæller hun selv:
– ’Something About Her’ handler om en ny relation til en person, som jeg aldrig før havde tænkt at jeg skulle have. Den handler om alt det kaos jeg følte i min krop i de uger. Jeg skrev det meste af sangen to dage efter kysset, fordi jeg ikke kunne være i min krop. “And I don’t really know her we only met a few times so why, am I writing a song at 2am?” – skrev jeg anden nat efter kysset, fordi jeg ikke havde sovet i to døgn. Jeg var så forvirret og usikker på hvad der skete. Jeg havde jo en kæreste som er en dreng og som jeg var glad for – så hvordan kunne jeg finde på at kysse med en anden, også en pige?
Du kan lytte til den nye single lige her: Spotify