12 sep Saveus – Rainman
Foto: Petra Kleis (Pressebillede)
Label: Universal Music
Udgivelsesdato: Fredag den 2. september 2022
Martin Hedegaard forsøger at tage os med i kirken på den soulfyldte og gospelagtige måde, men det føles mest at alt som tømmermænd til en barnedåb (som til gengæld har en virkelig god brunch og reparationsbajere efter kirken) .
3/5 Stjerner
Gennem størstedelen af albummet Rainman, er man ikke et sekund i tvivl om, at det er Saveus, der står bag. Klassisk elektroniske upbeat numre med halv-dystre tekster og Hedegaards velkendte nasale stemme. Der er fuld fart på trommer og vokal, men på sange som “Bloodmoney” går det mest af alt hen og bliver et virvar af støj og mumlen, som desværre aldrig helt finder balancen med hinanden.
Mange af sangene har dét problem, at de ikke rigtig slår igennem i høretelefonerne eller i bilens anlæg, men jeg tror på, at mange af dem vil blæse enhver omkuld til en koncert, og det er jo på mange måder også det vigtigste. Det er bare ærgerligt, at man som lytter ikke kan få begge dele, som man nu er blevet så vant til med Saveus på numre som “Levitate me” og “Everchanging” – begge fra 2017 albummer “Will Somebody Save Us”
Lige i rap af hinanden på numrene “Rainman” og “Worst right thing” bliver der skruet en smule ned for tempoet. Selvom Saveus er kendt for numre og koncerter med fuld drøn på, så kan det også næsten blive en smule ensformigt at skulle lytte til det ene storladne nummer efter det andet. Derfor er det egentlig meget rart med lidt afveksling, hvor Hedegaard og hans klaver kan få lov til at danse sammen i det helt rigtige tempo og uden at hverken vokalen eller musikken bliver skyndt på.
Selvom jeg langt fra er religiøs, så er det som om, at hver gang Saveus trækker i jesussandalerne og inddrager kirkelige elementer i sine sange, som på kæmpehittet Himalaya, så kan jeg ikke lade vær med at vippe lidt med foden. Det fungerer ofte for ham med gospelkor og klap, som er så bombastisk at man kan mærke det helt ind i sjælen, som på sange som “Church full of bad men” og “Godblind”. Men det må heller ikke tage overhånd i fremtiden, så det ender med at blive sådan noget med, at man nærmest ikke kan høre forskel på numrene.
Rainman er alt i alt et album som skriger Saveus, og som helt sikkert falder i god jord hos de hardcore fans, som kan lide den meget specifikke opskrift på sange, men man bliver ikke taget med bukserne nede på ét eneste tidspunkt, hvilket uden tvivl havde klædt albummet. Men mon ikke der bliver vippet lidt med foden alligevel, når albummet kommer til sin ret på den store livescene?
– Skrevet af Alfie Beier
