04 sep REPORTAGE: P6 BEAT Rocker Koncerthuset 2022

Foto: Peter Troest, DR

For niende gang kunne P6 Beat invitere deres lyttere med ind i DRs koncerthus, til en aften i musikkens tegn, hvor særligt udvalgte kunstnere, der repræsenterer det nye, det etablerede og det overraskende på den danske musikscene lige nu.

Den højtelskede radiostation P6 Beat har i mange år beriget de danske hjem med alternativt og mere rocket musik fra både den danske og internationale musikscene. Her er der plads til de lidt mere larmende og eksperimenterende genrer – et helt unikt musikfællesskab. Igen i år er P6 BEAT rykket ind i de voluminøse lokaler i Koncerthuset og inviteret lytterne ind til en aften med helt særlige navne, du med garanti har stødt ind i på radiokanalen. Vi er taknemlige for, at der stadig er plads til et sted som p6 BEAT, og herunder kan du læse om aftenens koncerter og højdepunkter i en kort gennemgang:

Trentemøller

Efter en kort introduktion af de velkendte stemmer fra radioen, Tilde Bang-Kristensen og Good Luck Casper, blev aftenen sparket i gang af ingen ringere end Trentemøller. Anders Trentemøller er efterhånden blevet mere postpunket og rå i sine produktioner end sine tidligere, mere elektroniske værker, der har haft enorm succes. Til aften var det med numre fra det nyeste album Memoria, at vi blev beriget med de soniske lydoplevelser. Trentemøller beviste, at støj kan være smukt, og med sine dygtige musikere bag sig blev man som lytter sendt ind i en musikalsk galakse. Især nummeret “Dead Or Alive” fra det nye album, som vi fik lov at opleve live, blev leveret med en vild indlevelse og Trentemøller på vokalen – det var hårdt, det var tungt, og det var magisk. Trentemøller har været på en spændende rejse med det nye album og det var den perfekte start på P6 BEAT rocker koncerthuset – for det var præcis det han gjorde.

Rigmor

Aarhus kvartetten Rigmor startede deres musik rejse ud med Strunges digte og pakkede med dem ind i drømmepop. Bandet trådte ind på scenen badet i røg og et drømmende, rødt lys. Rigmor startede settet på en sky og sang om stjerner på nummeret “Det er lige meget”. Bagved bandet stod “Rigmor” skrevet på en kasse oplyst af LED-lys, mens guitaristerne stod i front. Sarah Wichmans stærke vokal svævede igennem nummeret “Det er lige meget” – men det var ikke lige meget, hvad Rigmor gjorde lige der. Guitarerne drev frem fra de røde røgskyer og startede følelsesbyger i DR koncertsalen. 

Første nummer var spillet og andet nummer tog over. Koncertsalens orgel lyste op i et blåt skær bagved bandet, mens stærke vokaler skar igennem det store blå. Der blev sunget om “at ingen skal bestemme, hvordan jeg lever”. Nej, bestemt ikke, men det er godt lige nu. Vokalerne brød igennem og greb salen lige inden en vandpause og et bifald. En fra publikum råbte “I er fede”.

P6 har kørt en kampagne, hvor lyttere har kunnet sende, et for dem, personligt nummer ind. Parret, der i aften blev udvalgt, sad på første række og stille bryder “deres” nummer igennem. Rigmor spillede en nedstrippet version af Guldimunds “Dem vi plejede at være”. Det var så overbevisende, at vi selv blev i tvivl om, hvem vi plejede at være. Bandet havde bragt en kontrabas med på scenen. Den supplerede coveret flot, og små lyserøde øer blev dannet på scenen. Dernæst kom sidste nummer, som er “Gyroskop”. Hvidt lys badede scenen, og vi blev afklaret med talentet Rigmor. Der var fuld smadder på trommerne og en kæmpe guitarsolo brød igennem. En overbevisende afslutning, der blev modtaget af publikums stående bifald. 

Modest 

Det purunge band Modest var vi super nysgerrige på. Drengene fra Aarhus laver poppunk med tråde der trækker på 90’er brit rock og punk. Ind på scenen kom de unge drenge, og forsangeren iført striktrøje og en baklavalignende hovedbeklædning. Det var en smule usikker start, men det var samtidig enormt ærligt og bart – kun vokal med tre guitarer bag sig. Efterhånden fik Modest spillet sig varme og der var ingen tvivl om at de virkelig har en lyd i p6 beats ånd. Det var tydeligt at mærke at de helt klart var de mindst scenevante på aftenen, men de fik ramt salen med deres ydmyghed og det var tydeligt at se, hvor beærede de var over at være med i dette selskab. Modest har en international lyd og sender tankerne hen til start 90’er rocken. Vokalen er en blanding af The Communions og en ung Morrissey og det var en fornøjelse at se dem “vokse” på scenen. Modest sluttede af med deres store hit “Pull Through” som man ikke har kunne komme udenom på P6 BEAT, og med en stående klapsalve fik de deres debut i Koncerthuset. De har meget at byde på, og det bliver godt at få dem ud og spille meget mere!

Kira and The Kindred Spirits

Kira and The Kindred Spirits er vendt tilbage til musikken efter en længere tilbagetrækning. Bandet gik på efter en lille pause, og bandet gik på uden nogen introduktion, for her er en ældre P6 kending, der ikke behøver ord med på vejen. Forsangeren Kira indtog salen med en imponerende vokal og dansetrin i bare tæer. Scenen var solgt. Kira fortæller salen at bandet i år har tyve-års jubilæum, og hvilken måde at fejre det, end i DRs Koncertsal til P6 BEAT Rocker.

Andet nummer starter. På scenen bades bandet af rødt lys, mens vokalerne og guitaren bølger op ad væggene. Salen sættes fri, mens et guitarstykke gynger igennem. I optakten til tredje nummer griber Kira en guitar og fortæller, at hun nu vil synge en “gammel sang”. Melodien starter, og der kommer genlyd fra publikum. Den “gamle sang” er tydeligvis en favorit hos mange.

Imens guitaren intensiveres, flankerede bandets venstre side af et dusin mænd. Trommerne, guitarerne og Kiras vokal eksploderede, men hvad var der med de mænd? De stod blot der i mørket. Men straks stemte mændene ind i et kor og lavede en acapella til nummeret. Lyset var væk og scenen mørk. Koret har scenens fokus. Indtil Kiras vokal bryder igennem med en sjæler, der lukkede koncerten. Koret blev nu oplyst, og Kira takkede aftenen af med en hilsen til Christianias herrekor “The Lost Seamen”. Stærkt!

Aysay

Inden andet sidste act Aysay gik på scenen, fik Tilde Bang selskab af rockens gandalf, som Carsten Holm blev introduceret som, til en snak på scenen om, hvor meget Aarhus har givet til den danske musikscene. For blandt aftens program var fire ud af de seks bands nemlig fra smilets by. Og Aysay var blandt et af dem. Dansk-Kurdiske Luna står i spidsen for dette band, som virkelig har haft stor succes med deres mix af mellemøstlige toner og det nordiske popunivers . Og sikken en booking at have med på sådan en aften. I et glimmer outfit fra top til tå, tryllebandt Luna koncertsalen med sin drømmende vokal og skiftende sprogbrug i lyrikken. Aysay var magiske på scenen og som publikum kom man på en rejse væk fra Amagers grå beton til varmere himmelstrøg. Bandet havde publikums fulde opmærksomhed og trods et mindre crash med lyden til sidst, brugte Luna tiden på at lære publikum at bryde ud i et kurdisk glædesudbrud. Aysay er sammensat af dygtige musikere og en helt igennem fantastisk frontkvinde, der kun gjorde os mere sultne på dette spændende band. Aysay sluttede af med det populære nummer “Ben Beklemem”, som man har kunne høre blive spillet på P6 BEAT det sidste års tid. Får man mulighed for at opleve dette band live, kan vi varmt anbefale det!

Zar Paulo

Kvintetten fra Aarhus fik lov til at lukke årets P6 fejring af musikken. Showet startede med en mørk scene, markeret af en blå baggrund. Fuglefløjt fløj ind over salen, mens en stemme siger “Zar Paulo”. Grønne lysstråler skyder op, og et elektronisk kor begynder at supplere stemmen med harmonier af “Zar Paulo”. Bandet er endnu ikke trådt frem i lyset, men man kan fornemme deres konturer på scenen, mens de stiller sig klar. Som lys fra en klar himmel oplyses Zar Paulo. Trommerne bragede igennem til hvad de skarpe lyttere ville mene, er et nyt nummer.  Helt uopfordret begynder publikum at klappe i takt med trommerne, helt uopfordret af hvad Zar Paulo havde forventet. Forsangeren Emil Johannesen stod med en fodskinne på og lavede sine karakteristiske trin. Han pegede bestemt på forskellige publikummer og sang til dem. Salen var i hans hule hånd.

Omkvædet kører med linjer som “Kan du holde til at støde ind i mig”, og vi er ikke sikker på, at nogen kan matche Emil og Zar Paulos energi i dette øjeblik. Festen er i den grad startet. “Klap for fædrelandet” blev introduceret med en vekselvirkning af klap fra bandet og til publikum. Nummeret bragede derudad, der blev klappet på livet løs og trinnene fra forsangeren blev vildere og vildere. Der var fuld smæk for fædrelandet, men det blev vildere. “Stop Believing” var næste nummer. Her bliver vi så begejstret, at vi glemmer at tage noter, mens guitaristen griber en saxofon, og fylder rummet med en næsten ekstatisk solo. 

Euforien overtages af “Tiger”, der får liv i et hav af røde lys og grønne blink. Forsangeren trådte ud gennem publikummet på de første rækker, mens han sang løs om Jylland. Zar Paulo afsluttede en fantastisk aften i koncerthuset og blev klappet ud af et stående publikum.