13 sep Prøv at følge med Phogg – hvis du kan
Foto: Emelie Lenning (Pressebillede)
Den svenske psycrock sensation Phogg er ude med nyt album til efteråret. Sammen med albumannonceringen er Phogg ude med første single fra det kommende album.
“Keep Up” er en næsten hypnotiserende congasdrevet, rytmisk bonanza, der endnu engang slår fast at Phogg ikke er bange for at udbrede sin farvepalette. På det nye nummer er der hentet inspiration fra store rockbands som The Strokes og Phoenix, samtidig med at Phogg dog bevarer deres egen lyd af 70’er synth og forvrængede guitarer. Phogg fortæller selv om det nye nummer:
–Grundlaget for “Keep Up” blev optaget for fire år siden. Vi holdt meget af sangen, men den passede ikke rigtig ind i nogen sammenhæng. Da vi så startede på denne plade, blev den en slags guide til, hvad temaet for alle sangene blev, både musikalsk og stemningsmæssigt, og sangen fandt endelig sit hjem. Vi elsker congaerne og intensiteten og at spille den. Kvinden, der hopper ind og siger pæne ting til sidst, dukkede op uden for vores studie en dag. At sangen overhovedet blev til, er egentlig helt hendes fortjeneste. Vi vil gerne takke hende meget, meget og håber snart at se hende igen.
“Keep Up” er første smagsprøve på det kommende album Centre Piéce, som er ude til november.
Lyt til sangen her