Portræt: by:Larm aktuelle eee gee fortalt igennem fem sange

Foto: Niklas Adrian Vindelev (Pressebillede)

Den længe ventede by:Lam Festival er lige rundt om hjørnet, og programmet er tætpakket med spændende upcoming artister fra hele verden. Derfor stiller vi i denne artikel skarpt på by:Larmaktuelle eee gee, så du kan lære hende bedre at kende, før hun debuterer på by:Larm.

Sponsoreret indhold

Emma Grankvist der går under kunstnernavnet eee gee, er en af de slags kunstnere som kom ud af det blå. I mange år kæmpede den danske sangerinde med at få musikken til at blive en levevej, og til sidst var hun ved smide drømmen over bord. Men skæbnen ville det ikke og nærmest i sekundet Grankvist opgav drømmen, blev hun signet og flyttede til USA. Her på Bands of Tomorrow har vi fuldt nøje med dette vilde talent, der lige pludselig var overalt i radioen og på alles læber. eee gee var på listen over vores 20 bedste opdagelser i 2021, og vi må indrømme at det er gået ret godt lige siden.

Med hendes lækre “nordicana” som hendes hold kalder det, mødes det poppede med et strejf af nostalgi og country. Et varmt lydunivers, der sætter sig fast på nethinden. På kort tid er hun blevet anerkendt til diverse prisshows og spillet på utallige festivaler denne sommer – og nu tager eee gee turen fra New York til Oslo.

Vi har derfor tegnet et lille portræt af det danske talent, som man lige om lidt kan opleves på by:Larm Festival. Fortalt med fem af hendes mest vigtige sange, kan vi forhåbentlig male et bedre billede af, hvem kunstneren eee gee er!

“Favorite Lover” (2021)

I 2020 blev eee gee signet på det australske label Future Classic. Et år efter udgav hun sin debutsingle “Favorite Lover”, som fik musikken hele vejen fra det australske pladeselskab og direkte ind i de danske radioer. Har man bare hørt en lille smule radio har man ikke kunne komme udenom dette hit, som virkelig gjorde lyttere og musikmedier enormt nysgerrige. Sangen rammer plet på hendes americana inspiration og med et fængende omkvæd, hvor man ikke kan andet end at svinge kroppen fra side til side. Sangen har over 300.000 afspilninger på Spotify og er et enormt, stærkt debutnummer, som væltede os omkuld.

“Killing It” (2021)

Endnu et nummer fra 2021, som virkelig bare cementerer hendes internationale lyd og her kunne man sagtens se en artist som Lana Del Rey synge denne, men det er nu danske Emma Grankvist. Nummeret blev til under de mange ture frem og tilbage fra New York til Danmark og handler blandt andet om ensomheden i at bo i en by som New York, selvom alle omkring en synes, at det er det vildeste man har gjort. En form for ny start på voksenlivet. Og det er også et af de gennemgående temaer i hendes sange – den her midt-slut-20’er-krise, som både kan være super hård, men også en smule patetisk. Vi kan anbefale at se den tilhørende musikvideo, der virkelig afspejler Grankvists selvironi og humor.

“Bad Person” (2021)

På nummeret “Bad Person” bliver vi virkelig præsenteret for hendes folket og americana lyd. Her vælger hun at svine en person til, men på en humoristisk og næsten lalleglad måde. Man glemmer helt at hun rent faktisk sviner en person til når hun i omkvædet synger: // You´re so shady, you´re a bad person //. En hymne, som går ud til alle dem, der er blevet behandlet dårligt og med budskabet om, at man skal reflektere over handlingers konsekvenser for den anden person. En sang med en virkelig stærk fællesskabsfølelse som alle kan relatere til, og hey, så er det jo bare for fedt at kunne skråle med på netop det omkvæd.

“All or Nothing” (2022)

Dette nummer er melankolsk og super smukt, meget enkelt egentlig. Her sendes tankerne hen til Taylor Swift og hendes blide ballader. “All or Nothing” var sådan en sang som Grankvist bare måtte få sat tekst og lyd til, og få ud i verden. Her igen møder vi den mere skrøbelige side af eee gee og hendes usikkerheder, fra da hun skulle beslutte, om hun skulle gå ” all or nothing” med musikken, mens folk i hendes omgangskreds fik børn og købte hus. En sang som virkelig appellerer til mange unge mennesker, og så er hendes vokal bare så smukt i fokus på dette stille nummer, som hun udgav tilbage i 2021. En vigtig sang fra hendes karriere og livshistorie ikke mindst.

“Put Your Heart On Mine” (2022)

Vi slutter eee gees musikalske rejse af med en lidt anderledes en af slagsen. For vi kan kun blive enige om, at eee gee sagtens kan klare sig selv i musikken, hun kender lige præcis retningen, og hvordan en god sang skal skrives. Derfor var det super interessant da hun i maj pludselig var feature på en sang. Nemlig på nummeret “Put Your Heart On Mine” af M.I.L.K. Et rigtig finurligt og sødt popnummer, som helt enkelt handler om at savne et godt gammeldags kram, når man er udenlandsdansker – hvilket de to artister jo har tilfælles. Det klæder eee gee at gæste et nummer som dette og sammen passer de to hinanden super godt. Vi håber bestemt at se eee gee i samarbejde med flere artister og med så velskrevet et debutalbum, er vi kun spændte på hvad fremtiden bringer.

Liva Duus Thorlacius
Livaduus@bandsoftomorrow.com