Peter Wangel forsøger at nå fortiden

Foto: Martin Bubandt (Pressebillede)

Den danske singer-songwriter leger med de historiske omstændigheder på sin nye udgivelse “Vægtløse Dage”.

På “Vægteløse Dage” tager Peter Wangel et hop tilbage i tiden. Vi befinder os i efterkrigstidens Danmark. Vi følger en ung mand, der vil bryde med familiens forventninger og farens voldspiral. Den unge mand er determineret af den sociale arv, der vil gå i fodsporene på samfundstendenserne. Men de tunge dage bliver vægtløse, da fremtidsudsigterne som fabriksabejder afløses af frihed.

Om udgivelsen fortæller sangeren:

– Jeg er nostalgiker. Jeg tænker tit på, hvordan det må have været at leve dengang under og efter krigen. Hvordan jeg selv ville have klaret at leve i den tid, og hvordan den tid både var mere ond, men på nogen punkter også bedre end i dag. Hvad sker der med ens blik på egen samtid, hvis man lever sig ind i fortiden? Det er det, jeg forsøger med denne sang. Er vi egentlig så meget anderledes som mennesker? Er vores relationer på en anden måde?

Der er lagt op til historisk refleksion på “Vægtløse Dage”, der er anden udgivelse fra Peter Wangels kommende album i 2023.

Imens vi venter, så kan du leve dig ind i historien her.

Tags:
Asbjorn Skov
asbjornskov@bandsoftomorrow.com