30 sep Orm – Intet • Altet

Foto: Adriana Zak (Pressebillede)
Label: Indisciplinarian
Udgivelsesdato: Fredag den 30. september 2022

Den virtuose black metal-trio Orm har med ‘Intet • Altet’ skabt et ambitiøst og veludført værk. Men det er også et værk, der baserer på en velkendt formular, og som kræver at lytteren deltager aktivt i det eksistentielle drama, pladen byder på.

3,5/5 Stjerner

Danske Orm er helt tydeligt et black metal band, men dog i en meget bred forstand, hvilket skinner tydeligt igennem på Intet • Altet. Bandets lyd byder på de halsbrækkende blast beats, spidst forvrængede guitarer og dæmoniske skrig, som den tidlige norske black metal fra 90’erne er kendt for. Samtidig er musikken enormt melodisk og tydeligt inspireret af nordisk folkemusik, der var en vigtig del af genrens udvikling efter den første norske bølge.

Det er også en stemningsfuld form for black metal man bliver præsenteret for. Masser af stille stykker der er tættere på post-rock, som også er blevet en del af black metallens dna de seneste årtier. Derudover er produktionen avanceret og tydeligt hi-fi. Vi er med andre ord langt fra det bevidst simple udgangspunkt for genren. Et stykke velproduceret moderne potpourri om man vil. 

Konkret indeholder musikken hæsblæsende sektioner af forvrængede men melodiske guitarmelodier, spillet så hurtigt at man får ondt i sin højre hånd af at lytte til det. Oveni dette er de velkendte black metal skrig ofte flankeret af et dybere growl, som minder en mere om dødsmetallen. Tit og ofte kommer der en lead guitarstemme eller to oven i mixet, hvilket styrker det melodiske aspekt, bandet er så fokuseret på. 

Disse stykker forløser sig ofte ud i tunge grooves i valsetakt, hvor guitarerne, som er det dominerende instrument i lydbilledet, er mere fokuseret på de store akkorder. Orm giver i mellem disse sektioner lytteren en velfortjent pause, ved længere stykker baseret på milde guitarer, enten akustiske eller elektriske, sovset i en god mængde rumklang. Her er der ofte varme synth lyde i baggrunden og andre stemningsfulde inputs. Nogle gange når trommerne at spille med i et par minutter, inden vi brat igen skal tilbage til crescendoer af den allerhøjeste dramatik.

For Orms musik er virkelig dramatisk. Tematisk er de fire lange kompositioner på Intet • Altet, som alle varer omkring de tyve minutter, baseret på fire livsfaser – formentlig inspireret af lignende teologiske ideer. Understøttet af musikken føles det som om vi enten er helt nede i refleksionens dybder, eller helt oppe i det eksistentielle dramas følelsesmæssige stormvejr.
På trancedelen af pladens tredje komposition, “Trance/floden som kan lede” er vi nede i sindets spekulative dybder i lidt over et kvarter, hvilket kan give en gisning om, hvor ekstremt et værk det egentlig er, Orm har skabt. 

Lyrikken, som i langt de fleste tilfældes skal læses for at kunne forstås, understøtter tematikken, ved at drage sin inspiration fra en tid hvor mennesket, i vores del af verden, arbejdede tættere med jordens materialer:

// Vi indtager vor plads i solen. Smedet i mørkets esse af blod. Den klareste flamme vil rense din skyld. Fra soden kan rejses en klinge. Så skarpt og så stærkt er dit våben, dit mod. Og skjoldet skal prydes med solens guld //

Således åbner Orm pladen på den første komposition “Fra dyden”. Dramaet og livskraften ebber ikke ud før hovedpersonen i tekstuniverset forgår i en fadeout på afslutningsnummeret med den passende tiltel – “Mod døden”. 

Om Intet • Altet er noget for dig, afhænger nok meget af i hvor høj grad, du kan relatere til det eksistentielle ekstremmetals drama, der udfolder sig over mere end 90 minutter. Dog kan man også betvivle, hvad det egentlig er Orm når på den næsten dobbelt så lange længde sammenlignet med forgængeren Ir, der også havde et eksistentielt tema i centrum. Ligesom man kan kritisere bandet for at bruge de samme musikalske virkemidler samt et lignende tema. Med andre ord en gentagelse af tidligere bedrifter. 

Når alt kommer til alt er det dog svært ikke at sende en anbefaling ud til alle jer, som har en forkærlighed for genren, særligt hvis I befinder jer i en livssituation, hvor det vitterligt handler om liv eller død. For os med mere banale tilværelser vil et relativt mere kompakt værk som Ir nok være at foretrække, også selvom vores kriseprægede tidsalder gør Orms eksistentielle og dramatiske musik mere tiltalende.

– Skrevet af Emil Weis Brix