09 sep Offernat – All Colours Retract
Foto: Michell Smedegaard Boysen (Pressebillede)
Label: Selvudgivet
Udgivelsesdato: Fredag den 9. september 2022
Københavnske Offernat leverer med deres debut-LP, ‘All Colours Retract’, en lækker omgang mørk og mystisk metal-potpourri med få mangler, der understøttes af et fænomenalt sammenspil og en krystalklar produktion.
4/5 Stjerner
Det er så dejligt når det sker: et nyt band på den mørke “metal-himmel”, der er originale og svære at sætte i bås, og så tilmed er dygtige komponister, som har noget på hjerte og spiller fortrinligt!
Sådan et band er Offernat blevet med deres debut-LP All Colours Retract, som er et bevis på den store udvikling bandet har gennemgået siden deres eponyme debut-EP, der nu på charmerende vis kan betragtes som en skitse til bandets mere fuldendte long play.
Bandets lyd kan, heldigvis, være lidt svær at beskrive. Dog er vi helt klart ude i en form for ekstremmetal med kraftige noter af post og prog. Den soniske basis i de tunge segmenter som dominerer pladen kan måske siges, at være udgjort af sludge metallen. Man kan forestille sig Offernat som en bastard af progressive og atmosfæriske sludge bands, såsom Baroness og Cult of Luna, med en god dosis stemningsfuld black metal oveni.
Vigtigst af alt formår bandet at skabe aggressive og mystiske lydflader, som når metal er allerbedst. Spændende akkordprogressioner, dynamiske skift og brølende vokaler er kendetegnende for de tunge mid-tempo sektioner, der er pladens hovedingrediens. Disse stykker står enormt klart takket være en eminent produktion, som er værd at dvæle ved. Sjældent oplever man et mix, hvor guitaren har en ufattelig gennemslagskraft, samtidig med at det hele føles balanceret. Stor kadot herfra til Simon Sonne Andersen fra danske Orm for at fremhæve bandets kvaliteter i sådan en grad.
Bandet udnytter denne slagkraftige og krystalklare produktion, til at fremvise deres dejligt dynamiske sammenspil, som får lov til at stå med “skønhedsfejl” og naturlige variationer, da pladen er indspillet live. Blandingen af den klare produktion og det dynamiske sammenspil, giver en fantastisk intens lytteoplevelse og det er nemt at forsvinde ind i Offernats univers.
Læser man kun denne del af anmeldelsen er det nok svært at forstå, hvorfor den ikke fører til topkarakter. Men der kan siges at være få, men væsentlige mangler, på debuten. En er, og dette er sagt med forbehold da albummets lyrik endnu ikke er udgivet, tekstuniverset. Det kredser rundt om den menneskelige forbindelse, eller mangel på samme, til naturen. Det er nobelt og i kontekst af blandt andet de mange forskere, som over sommeren har beskrevet sandsynligheden for ørkendannelse i Sydeuropa og et heraf følgende fødevarekollaps, findes der næppe noget mere relevant.
Dette mod fører desværre ikke nødvendigvis til rammende, æstetiske eller indsigtsfulde sætninger, og de metalklicheer, som bandet ellers ubesværet undgår rent musikalsk, viser sin behornede hænder her:
// Darkness is rising on the horizon – bringing silence over the world. Winds blowing by leaving wasteland. Scars reopen in the face of the ocean //
I øjeblikke som dette hvor vokalen spiller en central rolle, og lyrikken kan dechifreres, kunne man godt savne noget mere originalt, omend den meget forståelige frygt for økosystemernes kollaps er udtrykt med nerve.
En anden central anke er kompositionernes kronologi og skiftene mellem de forskellige stykker i de lange multisektionelle numre, der ikke altid er lige smooth eller tilføjer den dynamik, som de velskrevne stykker fortjener. Særligt i de meget markante skift mellem de subtilt atmosfæriske passager og de tunge hovedstykker, kan det hele føles lidt forceret.
Det skal understreges at dette ikke er en kritik af kompositionernes længde, da en popsang ligeså godt kan give samme følelse (tænk på dit ikke-eksisterende yndlings c-stykke fra en chartbanger), men af den brathed der for eksempel er at finde tolv minutter inde i “The Winds”.
En sidste, væsentlig mindre, anke er at det føles som om at bandets vokalister, hvilket er samtlige tre medlemmer, har rum til at vokse. Vokalerne er leveret med passion og passer til musikken, men føles ikke så originale som de instrumentale dele af bandets lyd. Med forbedringer på disse områder er det ikke svært, at forestille sig Offernat lave metal af allerhøjeste skuffe. At man overhovedet tør tænke sådan er ret så fantastisk. Ligeså skønt er det at All Colours Retract er et originalt, passioneret og veludført debutalbum, som tåler mange gennemlytninger – og giver én lyst til at følge bandet med forventningsfuld interesse.
– Skrevet af Emil Weis Brix
