Når der går sport i at udvikle sig

Foto: Set Nicolas (Pressebillede)

Fribytterdrømmer er klar med deres nyeste single “Sport.” Et storladent nummer, der befinder sig i grænselandet mellem postpunk og elektropop.

Fribytterdrømme har efterhånden været på den danske musikscene i mange år. Ikke desto mindre bliver de ved med at overraske og udvikle deres lyd. Det er den nyeste single “Sport” i den grad et bevis på. “Sport” er produceret af den anerkendte producer Eloq, som desuden også er med til at producere deres kommende Ep. Om nummeret fortæller forsanger Lau:

Teksten er skrevet efter en all-nighter, hvor der gik sport i at leve fuldt ud i godt selskab. Lige nu går jeg meget op i alder og den erfaring, den bringer – også når man tilsyneladende kan tage beslutninger, man burde være for klog til. Til syvende og sidst handler det vel bare om at komme stærkere ud på den anden side. Det kræver træning for nu at blive i sportmetaforerne.

Den kommende Ep Menneskejagten er ude den 7 oktober. Derudover indtager Fribytterdrømme Den Grå Hal den 5. november, hvor “Sport” helt sikkert vil være at finde på setlisten. Der er altså masser at glæde sig til!

Lyt til det nye nummer her

Siw Weberg
siwweberg@bandsoftomorrow.com