Marijke Florien tager en dyb indånding

Foto: Finn McConnell (Pressebillede)

Den København baserede belgier Marijke Florien har i dag udgivet sangen “Stream” med en tilhørende musikvideo.

Marijke Florien varmer op til sit kommende debutalbum Anætomy med singlen “Stream”. Nummeret er artistens tredje singleudgivelse, som præsenterer et svævende og eksperimenterende lydbillede, hvor omdrejningspunktet er et bærende åndedræt, der ligger til base for musikken. Florien forklarer selv:

“Stream” betyder vejrtrækning. I dag kæmper alle deres egen stille kamp, og har ofte ikke tid til at stoppe op og trække vejret. I “Stream” vil jeg gerne anerkende hvor langt jeg er kommet indtil nu. Sveden, tårerne, alt det gode og alt det dårlige. Sangen er en personlig pauseknap for mig, fordi jeg har en tendens til at udmatte mig selv. Nogle gange har man brug for at hvile sig, samle energi og tænke over, hvad der virkelig er vigtigt. Det er en intuitiv genbrugsproces, der finder sted i din krop hvert femte sekund. For at indånde ny luft, skal du af med al den gamle luft. Dette gør, at din yderside altid er forbundet med din inderside – og begge sider er vigtige.

Ordene jeg synger i sangen er henvendt til mig selv i et forsøg på midlertidigt at fryse tiden. Men jeg håber, at andre også har øre for det. Jeg bliver ved med at høre om jævnaldrende, der er udbrændte eller er ved at blive det. Jeg håber, at denne sang kan være pauseknappen for det.

Sangen har også fået en visuel side, i form af en tilhørende musikvideo der iscenesætter vejrtrækningen, med kjoleklædte dansere og blændende strobelys i billedet. Du kan lytte til den nye single lige her, og tjekke musikvideoen ud her.

Oliver Schalck
oliverschalck@bandsoftomorrow.com