Koncertanbefalinger // uge 38

Foto: FIEH // Jonathan Vivaas Kise (Pressebillede)

Så er vi klar med vores ugentlige koncertanbefalinger, som i denne omgang byder på en skandinavisk indie-kavalkade og grænsebrydende dansk-rap. Vi har udvalgt fem interessante oplevelser, som du kan læse mere om herunder.

CHOPPER + Glitchi

Hvor: KLEIN
Hvornår: 23. september

Karens Minde Kulturhus og spillested (KLEIN) åbner dørene til industriel disco og hyperpop i Sydhavnen, når CHOPPER og Glitchi indtager scenen. CHOPPER leger med mørket i hans storladene projekt bestående af eurodance, glamrock og industrial techno. Hans liveshows skulle være en intens oplevelse, der trækker på oldschool-gyserfilm og syntetisk tyggegummipastiche. Glitchi placerer sig i den anden boldgade, når hun inviterer publikummet ind i sin drømmende hyperpop, der hamres igennem med elektroniske beats og syrede tekster.

FIEH

Hvor: Hotel Cecil
Hvornår: 23. september

Det norske neo-soul band FIEH skaber en kosmisk funkfest, når de besøger Hotel Cecil. I år har de udgivet albummet In the Sun in the Rain, der indeholder solide dansenumre, eftertænksomme følere og lidt af hvert. FIEH er blevet beskrevet som future soul og left field R&B, så hvis du vil have en bid af fremtiden og bevæge dig lidt til højre og venstre, så sætter FIEH fødderne i løb. Bandet har spillet rundt i Europa, sidst på by:Larm i Oslo, og nu er turen kommet til København.

Benspænd: Komorebi Garden

Hvor: Villa Kultur
Hvornår: 22. september

Komorebi Garden er en duo, der laver futurisk R&B. Eigil Jespersen og Ronja Andersson er personerne bag projektet, der ikke er reduceret til havemusik. Det er engelsk R&B med en international lyd. I Komorebi Gardens univers blandes synkoperede beats med dyb bas og dybe vokal-harmonier. Duoen har allerede optrådt på VEGA og Spot Festival. I denne omgang præsenterer Villa Kultur i forbindelse med koncertprogrammet Benspænd, der hylder alsidighed og kreativitet i vækstlaget. Så hvis du vil opleve Komorebi Garden udfolde deres univers med et benspænd, så tag forbi Villa Kultur.

RAMA LAMA: KINDSIGHT (DK) + MARY ANNE’S POLAR RIG (SE) + MELBY (SE) + NOVA BLAST (SE)

Hvor: RUST
Hvornår: 24. september

Pladeselskabet Rama Lama inviterer til showcase på RUST, når de giver rampelyset til en række af deres artister. KINDSIGHT er en kvartet fra København, der laver retro-indie pop I et atmosfærisk lydbillede. Mary Anne’s Polar Rig er en svensk duo fra Malmø, der kombinerer slacker rock og fuzz pop med distortede soloer og en ligeglad attitude. Melby er et Stockholmsk band med fire medlemmer, der laver karakteristisk semi-psykedelisk folk-pop. Sidste kunster til aftenens show er Nova Blast, som er en svenske duo, der laver shoe-gaze rock.

Afskum + Skt. DeLarge + Christian Høgh

Hvor: Forbrændingen
Hvornår: 23. september

Forbrændingen inviterer til en aften, hvor grænserne for dansk-hiphop udfordres. AFSKUM er artisten, der kun har et nummer ude, men har generet stor hype. Vi har lige anmeldt ham på by:Larm, hvor han overvandt alle. Det er derfor en mystisk rapper, der indtager forbrændringen med sin intense energi. Skt. DeLarge er en 26 årig rapper og producer, der inviterer lytteren ind i et rum af skrøbelighed og vrede. Som en kritiker skitserer han problematikkerne giftig maskulinitet, popkultur og fremmedhad. Ingen kan føle sig sikre. Christian Høgh er en rapper og producer, der har eksperimenterede produktioner og tekster om folkeskolen, seksualitet og skrøbelighed. Rapperen vil gøre blærerøvsrappen mere feminin og skubbe til grænserne.

Tjek også disse liveoplevelser ud:

Girls In Airports + Lucky Lo – Lille Vega – 21. september
Naja Rosa – Hotel Cecil – 21. september

Undertekst – Posten – 22. september

Urban Sessions – Urban13 – 24. september

Asbjorn Skov
asbjornskov@bandsoftomorrow.com