08 sep Knægt forsætter, selvom der ikke er signal
Foto: Alexander Hjorth Jespersen (Pressebillede)
I det sydfynske øhav fandt Knægt inspirationen til “Radio Silence”.
“Radio Silence” blev til for to år siden, da Knægt sejlede gennem regnvejr i det sydfynske øhav. Ruten var uden destination, hvilket afspejlede sangerens kærlighedsliv. I et årti havde han kommunikeret med sin tidligere partner, men nu var det slut. Det var første gang med radiostilhed.
“Radio Silence” er første udspil fra Knægts kommende album Månen Danser Pænest, der tager fat i poesien og sproget og udpensler livet efter et brud. Dagens udgivelse er et upbeat bud på dette. Et dansabelt tempo sætter lidt lys i rastløsheden. Det er som at være fri og samtidig savne en destination, eller bare et signal.
I forbindelse med dagens udgivelse, så spiller Knægt på Huset i Hasserisgade i Aalborg.
Hvis du er mere nysgerrig på Knægt, så kan du læse vores spritnye skriv om ti sange, der har formet ham.
Du kan lytte til “Radio Silence” her.