06 sep JPEGMAFIA – Amager Bio

Foto: Malthe Vang Johnsen
Venue: Amager Bio
Dat0: Mandag den 5. september 2022

JPEGMAFIAs eksperimentelle rap clashede til tider med den evindelige moshpit-kultur, men det holdt ham ikke fra at levere en rutinepræget koncert i høj klasse. 

4/5 Stjerner

Var det ikke for de adskillige Akira-inspirerede JPEGMAFIA-t-shirts, som folk allerede inden koncerten stod i kø for at få fingrene i, havde det nok været vanskeligt at adskille aftenens publikum i Amager Bio fra det publikum, du ville møde til enhver anden hip hop-koncert: Primært unge mænd, der dryppende af sved lugter blod, hver gang moshpitten åbner sig – og det sørger de som regel for, at den konsekvent gør, nummer efter nummer. 

Det er en omdiskuteret kultur, som man kan mene om, hvad man vil, men når musikken lægger op til det, er det svært ikke at lade sig rive med af energien i salen. 

Og med højintense numre som ”Puff Daddy” og ”BMT!” i repertoiret kunne JPEGMAFIA da også af flere omgange byde op til mandags-moshing i den gamle biograf. 

Stemningen blev allerede fra britiske Denzel Himselfs fænomenale opvarmningskoncert skudt helt i vejret, og aftenens hovedperson formåede at tage teten og holde festen kørende. Selvom Peggy, som hans fans tiltaler ham, synes at være i ganske udmærket fysisk form, hev han ofte efter vejret efter hvert nummer. Det siger lidt om den eksplosive energi han lægger for dagen, og det er ganske imponerende, at han stadig formår at levere sine rim så stilsikkert. 

Alligevel virkede det til tider lidt som om, han kørte på autopilot, når han kværnede gennem sætlisten og med jævne mellemrum stoppede for at introducere et nummer eller udføre den obligatoriske takketale. 

Heldigvis besidder JPEGMAFIA en naturlig charme, som ikke kan undgå at skinne igennem, hvad end man møder ham på en plade eller i levende live. Så selvom flere af hans bemærkninger virkede til at være indøvede, var der ingen tvivl om, at de kom fra hjertet. 

Desuden bevirkede rutinen også, at der ikke var én eneste finger at sætte på vokalpræstationen. Både som rapper og autotune-crooner er JPEGMAFIA blandt de ypperste i branchen, og det skinner virkelig igennem i en live-setting. 

Man kunne dog til tider blive lidt i tvivl om, hvorvidt visse dele af publikummet rent faktisk var opmærksomme på kvaliteten af det, der foregik på scenen. Flere gange tog det moshende publikum helt fejl af nummeret og begyndte at danne cirkler, selvom nummeret slet ikke lagde op til det. 

Men det er da også svært, hvis man ikke er hundrede procent bekendt med JPEGMAFIAs musik. For hans sange er sjældent lavet efter den konventionelle mainstream trap-formular. Det kan derfor være vanskeligt at blive enige om, hvornår startskuddet skal lyde, og om det overhovedet giver mening at smadre ind i hinanden til dette nummer. 

JPEGMAFIA gjorde måske heller ikke helt nok for at dirigere publikum, men man kan argumentere for, at det nok havde været nytteløst. For når det danske hip hop-publikum først har bestemt sig for, at der skal moshes, er det altså svært for alvor at holde styr på dem. 

På trods af de små miskommunikationer mellem musikkens og publikums temperament, var det dog tydeligt, at alle havde en fest, og at selv en JPEGMAFIA på autopilot er en stor musikalsk oplevelse.