26 sep Jærv – Urban 13

Foto: Anna Kabana (Pressebillede)

Jærv levede op til deres høje minimumsniveau i en intim specialkoncert på Urban 13 i København fredag aften. På alle måder fik det en til at føle, at bandet fortjener en større platform.

4/5 Stjerner

For dem I publikum på Urban 13 fredag aften, som har oplevet Jærv i levende live tidligere, må forventningerne have været høje. Særligt for de dedikerede fans, da der var lagt op til en lidt speciel koncert. Jærv fremførte nemlig hele deres seneste album, Skud, i sin helhed, i anledningen af dobbeltalbummets et-års “fødselsdag.
Bandet tager deres liveoptrædener seriøst, med et særligt ensemble udvalgt til bandets partikulære musikalske udtryk, som støtter op om bandets to medlemmers, sanger Amanda Glindvad og guitarist/pianist/andensanger Mathias Smidt, ambitiøse kunstpop. 

Bandets sange bliver ofte rearrangeret og tilpasset livebandet, hvilket også var tilfældet fredag aften, med nye varianter af numre såsom “Giv mig mere”, “Jeg kan få det så vildt over at du eksisterer” og “Unruhe”. I det hele taget blev hele Skud fremført med en stor mængde af den indie pop, som på det seneste har “infiltreret” bandets lyd mere og mere. 

Sidst, men absolut ikke mindst, er der den største årsag til at Jærv er et liveband i høj klasse – nemlig sanger Amanda Glindvad. En sanger der besidder en kombination af usædvanlig karisma, teknisk formåen og fortællerevne. Fra hendes dybe, luftige og hæse klang, der til tider kan minde om Annisette Koppel i samme del af hendes register, til hendes semi-operatiske falset, besidder Glindvad en utrolig dybde som sanger. 

Til det kan man lægge hendes ærefrygtindgydende karisma, som kommer fra hendes evne til at “gå ind i musikken” i en ualmindelig grad. Derudover er der hendes karakteristiske stirren, hvor hun holder øjenkontakt, uden at blinke vel og mærke, med enkelte medlemmer af publikum i flere sekunder. Det giver noter af en nærmest punket og konfrontativ optræden, men Glindvads fremførsel er langt mere sårbar og sensuel end punkens store frontfigurer. 

På Urban 13 var Glindvad i øvrigt synligt højgravid, hvilket bidrog til den sårbarhed og det mod, der lader til at inspirere meget af Jærvs musik og som er opsummeret i lyrik såsom:  // Jeg har min frygt, men den har ikke mig //

Skal man fokusere på nogle af de mildt negative elementer ved koncerten, kan man fremhæve at bandet startede lidt nervøst og lige skulle finde groovet. Ligesom Mathias Smidt, som ellers har gennemgået en imponerende udvikling på guitar og vokal fra sit udgangspunkt som pianist og elektronisk troldmand, lige skulle føle sig sikker i sin ellers gode sangstemme. Derudover var Urban 13 kun halvt fyldt, hvilket altid giver bandet en ekstra udfordring, da publikum i sådanne situationer altid virker lidt mere tilbageholdent. Måske fordi man skiller sig mere ud individuelt og har sværere ved at blive den fælles kraft, som er så grundlæggende vigtig for at skabe en tændt koncert. Det smittede i nogen grad af på bandet, og selvom det måske kan føles uretfærdigt, at klandre bandet for dette, så findes der livebands derude, som spiller med samme intensitet nærmest uanset konteksten.

Dog kan man godt unde Jærv, at de får lov til at spille får fulde huse fremover. Glindvad og Smidt besidder en kombination af sangskrivningstalent, kunstnerisk mod og originalitet, som placerer dem i toppen af den danske popscene. Selvom bandets musik ligger længere venstre fra centrum end de mest populære danske popkunstnere, så er deres bagkatalog et slaraffenland af stærke popmelodier. Musikkens intuitive natur burde kunne tiltale både musiknørder og mainstream radiolyttere. At bandet så oven i købet byder på en af landets dygtigste sangere, gør det ikke mindre uforståeligt. 

Sammenfattet var koncerten på Urban 13 fredag aften af høj kvalitet omend den ikke var perfekt. Hvis du ikke har set Jærv live, så skylder du dig selv at gøre det. At det er muligt at se så dygtigt et orkester til så lavt et beløb, er formentlig ikke noget der kommer til at vare ved – og det bør det heller ikke.

– Skrevet af Emil Weis Brix