21 sep Gustaf er bange for forpligtelser
Posted at 13:43h
in Nyheder
Foto: Gustaf Sidelmann Knudsen
Den danske popartist Gustaf er på gaden med sin sjette single “stop”.
Gustaf er en autodidakt musiker, som gennem opvæksten har ladet sig inspirere af sin musikalske familie, der har dannet ham, som den artist han er i dag. Med sin nye single “stop” præsenterer Gustaf sine tanker og følelser i et energisk pop/rock univers, som føres an af en fremdrivende 80’er synth-bas. Tematisk kredser sangen sig om den naive idé om et forhold, som aldrig stopper, og frygten for pludselig at skulle være bundet til en anden person. Selv sammenligner han historien med et teenage-par i en film, der midt i alt glæden er bange for at miste hvad de har fået.
Lyt til “stop” lige her: Spotify