05 sep First Aid Kit overtager Operaen
Foto: PR (Pressefoto)
Den svenske søsterduo indtager hovedstadens opera med et overdådigt show.
Den svenske folkemusik-duo First Aid Kit har annonceret, at de vender tourbussen forbi Operaen i København. Besøget kommer i forbindelse med deres kommende album Palomino, som vil blive skabt til live i operaens overdådige kulisse under det guldbelagte loft.
First Aid Kit består af søstrene Johanna og Klar Söderberg, der igennem en karriere på over halvandet årti har udgivet fem studieplader og et hav af coversange. De har bevæget sig indenfor folk, luftig americana og refleksiv popmusik. De har spillet på et fyldt Vega og indtaget Orange Scene, så forventninger er sat højt, når de skal spille i Operaen.
Selvom det klør i fingrene efter at få set bandet live i Operaen, så må du vente et års tid, da koncerten først er sat til den 12. februar 2023.
Billetterne sættes til salg allerede nu på fredag den 9. septemper.