DUNE MESSIAH husker os på verdens forfald

Foto: Magnus W. Jespersen (Pressebillede)

Multikunstneren udsender singlen “Lucy Gray”, der finder sin tekst i engelsk digtning.

DUNE MESSIAH varmer op til sit tredje album med singlen “Lucy Gray”, der tager udgangspunkt i et digt af den engelske digter William Wordsworth. Tematikken på nummeret er tabet af kærligheden og naturens kræfter. I det store albumbillede, så er “Lucy Gray” en påmindelse om, at alle mennesker oplever sorg og tab. Naturen og dens gang vil ikke lade sig kontrollere, selv ikke af de mest disciplinerede og priviligerede. Med saxofon-finesser, guitar-spil og trommer omfavner DUNE MESSIAH budskabet og prædiker om verdens ustyrlige kræfter!

DUNE MESSIAHS næste album Privileged udkommer den 14 oktober og handler om balancegangen mellem et priviligeret liv i en verden i krise.

Mens vi venter på ransagningen af vores vestlige privilegier, så lytter vi til “Lucy Gray” her.

Tags:
Asbjorn Skov
asbjornskov@bandsoftomorrow.com