BLÆST laver bootycall inden aftenens P3 Guld

Foto: Nikolaj Gyldenløve (Pressebillede)

Bandet udgiver den nye single “Sover Du Nu”, der kommer morgenen for P3 Guld og ugen inden Ep-udgivelse.

Blæst har de seneste 10 måneder blæst radiolytterene og publikummerne bagover med singlerne “Juice” og “Ego”, der har fået liv i udsolgte sale. Nu er årets andet udspil fra bandet landet. “Sover Du Nu” er et funky bootycall, der i bedste 80’er stil leverer en groove, der er uundgåelig. Om nummeret fortæller bandet selv:

– ‘Sover Du Nu’ er en bootycall-sang. Den handler om at være i byen, og man i løbet af aftenen har fået lidt beskeder fra den der person som man ser lidt løst.Man beslutter sig egentlig for, at lade det ligge og ser om der dukker noget andet op i mellemtiden. Men som aftenen bliver til nat, og byen falder til ro, har man alligevel ikke helt lyst til at tage alene hjem, og derfor får personen lige en besked

I aften er det P3 Guld, der bliver lagt ned af bandet. De er nomineret i kategorien P3 lytterhittet med deres nummer “Juice”, og i forbindelse med nomineringen skal de optræde. Måske vi er heldige at høre “Sover Du Nu” live i aften. Hvis ikke, så er nummeret at finde på EP’en Stiv Kuling, der endelig lander i næste uge.

Imens kan du fatte mod til et bootycall sammen med blæst her.

Tags:
Asbjorn Skov
asbjornskov@bandsoftomorrow.com