ARY – by:Larm 2022

Foto: Christine Klasbu
Scene: Sentrum Scene
Dato: Torsdag den 15. september 2022

Norske ARY var mørkets dronning på by:Larm 2022.

4,5/5 Stjerner

Jeg har aldrig oplevet norske ARY før, men her på redaktionen har vi virkelig fuldt med i hendes blomstrende karriere. ARY laver elektronisk pop og både skriver og producerer alt selv.

På scenen foran en helt fyld sal kom ARY ind og stod alene på scenen med røg og vind i håret. Her startede hun ud med et af hendes mere dystre og melankolske numre med sin helt rå og smukke vokal i fokus. Det var en stærk start på koncerten, men som hun selv nævnte, kunne man ikke gå og være trist hele tiden, og på den note udbrød der et vildt beat og fire kvindelige dansere kom ind på scenen. Her blev man mødt med af en tung, tung produktion, strobelys og synkron dans. Der var lige pludselig en vaskeægte klub stemning i salen og der var masser af attitude på scenen – en kæmpe kontrast til den skrøbelige og smukke start.

I noget tid blev vi i det rå, elektroniske univers, hvor den tunge bas, som vitterligt kunne mærkes ud i tåspidserne, til tider overdøvede ARY en smule og tog lidt fokus væk fra det hele. Selvom det var meningen, at det skulle være bombastisk og voldsomt, blev det få gange lidt for meget af det gode. Med det sagt, var det en suveræn optræden af ARY, som for en stund igen fik scenen for sig selv til et mere stille nummer. Det er stærkt at opleve hendes sange live, da hun har en vild historie bag mange af dem, da hun mistede sin bror for nogle år tilbage. ARY fik et bifald, der nærmest ikke ville stoppe og det var fuld fortjent. Den norske sangerinde var ydmyg mellem sangene, men rå og stærkt i sin performance, og med sine dansere bag sig, var det altså pigerne, der i en halv time styrede by:Larm med ren girlpower og professionalisme. ARY gav en rå, dyster og gennemført koncert på by:Larm, og jeg håber at der var nogle danske bookere til stede i salen, for det kan kun gå for langsom med at få hende til Danmark!

Liva Duus Thorlacius
Livaduus@bandsoftomorrow.com