The National siger på ingen måde farvel

Foto: Josh Goleman(Pressebillede)

The National har, siden de vendte tilbage til scenen i maj, spillet en masse ikke udgivede sange. Endelig er en af de sange indspillet og klar til at forsøde vores ørergange dagen lang. På “Weird Goodbyes” har de fået besøg af ingen ringere end Bon Iver. De to mastodonter på musikscenen smelter sammen og resultatet kan selvfølgelig umuligt være andet end godt.

“Det handler om at give slip på fortiden og komme videre, for så senere at blive overvældet af tvivl, om man har gjort det rigtige”

Sådan fortæller The National frontmand Matt Berninger om singlen, der fortsat bygger videre på traditionen med Justin Vernon som samarbejdspartner, både i studiet og på scenen.

Sangen var en af de første nye sange, de skrev. Om processen bag fortæller Aaron Dessner, der spiller bas, keys og guitar:

“Vi byggede sangen omkring beatet, Matts melodi og ord føltes så elegant og rørende fra begyndelsen – at sørge over et tab af uskyldighed og motivation, at holde fast i minder og følelser, der uundgåeligt forsvinder og den sorg vi alle føler ved mærkelige afskeder.

Han fortæller desuden, at Bon Iver kom med på nummeret, da han fra start kunne fornemme og høre hans stemme og hjerte i sangen.

Sangen er ude nu og fortjener meget mere end et kun et enkelt lyt.

Hør den her

Siw Weberg
siwweberg@bandsoftomorrow.com