23 aug PREMIERE: Black Light White Light leger med sproget og rammer den melankolske tone
Foto: Jannick Boerlum (Pressebillede)
Det dansk/svenske indierockband er snart klar med nyt album. Op til udgivelsen har bandet optaget livevideoer af de nye sange i Tambourine Studios i Malmø, blandt andet det nye nummer “Du är fin.”
Efter fire års albumpause vender den dansk/svenske gruppe Black Light White Light tilbage med det nye album The Admirer, bandets nok mest personlige, alsidige og helt sikkert mest eventyrlige til dato. Det nye album leverer psykedelisk rock, kosmisk pop, samt klaverdrevne ballader til surf-boogie cirkusrock med vandrende melodier og manipulerende effekter.
Det nye nummer “Du är fin” adskiller sig markant fra bandets tidligere udgivelser, med den svenske titel og det svenske omkvæd. Bandets svensk/danske sangskriver, sanger og guitarist Martin Ejlersen siger slev om nummeret:
– “Sangen er dedikeret til min svenske familie og til den svenske indierock og pop, der har inspireret mig og fulgt mig tæt de sidste to et halvt årti. Med denne sang var den der bare, følte jeg. De svenske ord til omkvædet kom næsten helt af sig selv. Det var dog stadig en ganske særlig oplevelse for mig som dansk-svensk at indspille og ikke mindst at synge den svenske del af sangen. Den blev jo indspillet i Tambourine Studios i Malmø og med input og hjælp fra mine svenske bandmedlemmer til udtalen, blev oplevelsen meget sjov og ret autentisk. Det var fedt at komme tilbage og synge sangen live med hele bandet“.
De nye sange viser at bandet har sat en spændende kurs mod at lave usædvanlige rocksange om personlige problemstillinger, der afslører en robusthed overfor fortvivlelsen, men også et fast blik rettet mod et håb for fremtiden.
Se videoen til “Du är fin”: