16 aug Lucky Lo drager på Danmarksturné
Foto: Maya Matsuura (Pressebillede)
Den svenske multi-instrumentalist Lucky Lo annoncerer i dag seks koncerter rundt om i Danmark, ovenpå sit storroste debutalbum “Supercarry”.
Det er gået stærkt for den fremadstormende indiepop-sanger, som kroner et flot 2022 af med en turné på de danske spillesteder. Lo springer mellem det velkendte og det finurlige; det groovy og det uventede, og har med sit debutalbum cementeret sig som en artist værd at holde øje med. Nu inviterer sangerinden publikum helt ind i sit inspirerende univers på en rørende og hjertevarm måde, hvor man får lov at komme helt ned i tempo og mærke den store energi Lo deler til sine energiske live-performances, understøttet af et velspillende band.
Lucky Los debutalbum er en blændende øvelse i at tackle vanskelige emner for at komme stærkere, lykkeligere og mere kærlig ud på den anden side. Supercarry er kulminationen af mange års hårdt arbejde for Lucky Lo, som siden 2014 har arbejdet på sin musik, og på at finde sin plads i det musikalske landskab, hvilket de nu er klar til at udfolde på landets livescener.
Efterårsturnéen skydes i gang den 8. november, hvor Lucky Lo blandt andet kommer forbi Hotel Cecil i København og Radar i Aarhus. Derudover gæstes disse venues:
- 8. nov, 2022 – Kulturværftet, Helsingør
- 12. nov, 2022 – Kilden, Brøndby
- 16. nov, 2022 – Musikkens Hus, Aalborg
- 17. nov, 2022 – Hotel Cecil, København
- 18. nov, 2022 – Posten, Odense
- 19. nov, 2022 – Radar, Aarhus