19 aug KONVOJ – UHØRT FESTIVAL 2022
Foto: PR
Scene: Gårdscenen
Dato: Torsdag den 19. august 2022
KONVOJ gav den gas sent torsdag på Uhørt Festival og rockede de tilbageblevne festivalsgæster.
3,5/5 Stjerner
Det sidste band til at lukke den store gårdscene på Uhørts første dag, var rockbandet KONVOJ, der i 2021 udgav deres debutalbum Basher. Der var ikke mange publikummer tilbage på Uhørt torsdag aften en time inden luk, men det kunne man ikke mærke på KONVOJ, som gav den gas på scenen.
Bandet strålede af overskud med deres garage-rock mødende Artic Monkeys lyd. De varierede i tempo, taktarter og alt hvad man kunne forvente af en alternativ rock-koncert. Det gjorde dog også at det føltes meget standard. Der var ikke nogle numre der stak forfærdelig meget ud, men derfor heller ikke nogle der virkelig kan fremhæves.
De havde dog et overraskelsesmoment, hvor en digter trådte op på scenen, og læste lyrik op over et instrumentalt intermezzo. Desværre, fungerede det altså ikke helt, og hverken nummeret eller digtet var særligt gode, så selvom det var iderigt og anderledes, blev det lidt kikset.
Ud over dette var der som sagt ikke de store overraskelser, men det gjorde nu ikke det store. Det var en helstøbt koncert med god energi, god lyd og seje musikere på scenen.