17 aug Julián Dysart sparker karrieren i gang med rytmisk debutsingle
Foto: Adam Birch (Pressebillede)
Den Los Angeles-fødte R&B-artist Julián Dysart er for første gang klar med musik, i form af singlen “NN12”.
Med en forførende sydamerikansk guitar og betagende håndpercussions bliver lytteren inddraget i et groovy lydunivers på Julián Dysarts debutsingle “NN12”. Dysart er vokset op med jazzmusikken, hvor han selv spillede og sang i flere bands gennem sin skoletid. Nyligst er han begyndt at samarbejde med andre artister, hvor han blandt andet har produceret numre for store artister som SSGKobe og $NOT. Nu er den lovende singer/songwriter klar med første musik i eget navn, på baggrund af en selvreflekterende rejse efter at finde sin egen lyd. Om “NN12” fortæller Dysart:
– “Jeg skrev denne sang som en hyldest til alle desaparecidos . I Mexico, Argentina, Colombia, Cuba, Venezuela og så videre… Børn forsvinder som et par sokker. Vi lader os selv blive desensibiliserede, fordi sandheden er for smertefuld. Vi ser dem som en statistik, endnu en “Jane Doe”, endnu et nummer som “NN12″… men i virkeligheden er de ikke anderledes end os”.
Du kan lytte til “NN12” lige her: Spotify