19 aug INTERVIEW: Taralillah er en del af de to procent kvindelige producere i verden – »Folk ser anderledes på dig, fordi du er kvinde«

Foto: Isabell Larsen-Thomsen

Hårde beats og et pink univers blandes, når Taralillah går på scenen. Hun er klar til at optræde på dette års pride, men livet som kvindelig producer har båret præg af at være i et maskulint miljø. 

Taralillah træder selvsikkert ind på scenen, hendes krop er smurt ind i sort latex, der omfavnes af scenens tunge røg. Høje, hårde beats rammer publikummet fra første sekund, og ingen er i tvivl om, at det bliver en dansefest fra start til slut. Det var det, som gæsterne kunne opleve på Rudme Festival en sen sommeraften. 

Kunsteren Taralillah Hjørdis er producer – og er derfor en del af de 2 % af producere, som er kvinder. Hun står bag projektet Taralillah, hvor hun eksperimenterer med hyperpop-genren. Hun udgav sit debutalbum tilbage i maj og har turneret på flere festivaler henover sommeren. 

Blond hår imod skinnende, sort latex

Jeg møder Taralillah ude foran hendes lejlighed en spytklat fra Søerne i København. Solen skinner, og vi bliver enige om at tage interviewet ved vandets blanke overflade. Taralillahs borgerlige navn er Taralillah Jasmine Hjørdis Hessellund – blandt venner Tara. 

Hun smiler eftertænksomt, imens hun tager en tår af sin kaffe i det syltetøjsglas, vi har hentet oppe i hendes lejlighed. Det er svært for hende at beskrive sin musik: 

– Min musik er en blanding af det hårde og bløde – feminine og maskuline. Jeg vil ikke kun køre et spor eller genre – jeg vil gerne bryde med den traditionelle tankegang

Dualiteten er tydelig at spore i Taralillahs musik og udtryk. Til hendes koncerter er der både hårde beats og lyse toner, som flettes sammen med hendes bløde og voldsomme vokal. Imens hun fortalte mig om sin kommende koncert til Pride, blandede hendes blonde hår sig med det sorte latex, der omfavnede hendes krop. 

– Jeg skal spille til Pride på Rådhuspladsen lørdag den 20. august. Det er en sindssyg mulighed –  det bliver for sygt!

Festen, som kommer til at udspille sig på Rådhuspladsen, ligger dog langt fra den gård, som er tilknyttet en række munke, som Tara er opvokset på. 

Kærlighed, spiritualitet og Britney Spears

Taralillah er opvokset på en gård i Vig. Hendes forældre var ægte hippier på den store grund, som de delte med munke og andre ligesindede. Spiritualitet og kreativitet var grundstenen i fællesskabet, hvor munkene lærte fra sig af blandt andet meditation. Der var altid højt til loftet og plads til at udfolde sig. Taralillah smiler kærligt, imens hun fortæller: 

– Der var aldrig nogen, som var dømmende overfor mig. Der var ikke nogen forkert måde at være på – du måtte være, hvem du var.

Det var plads til at eksperimentere som ungt barn og teenager, Taralillah har derfor været igennem flere faser, fortæller hun mig grinende – alt fra pop til emo:

– Jeg fik eksperimenteret med alle mulige slags ting for at finde ud af, hvem jeg var. Det har rettet mig ind på mit spor.

Hun havde siden barnsben lavet nye introer og outtroer til sit store idol Britney Spears’ sange. Det var derfor naturligt, at hun begyndte at skrive sine egne, da hun havde samlet guitaren op som 13-årig. Hun fandt instrumentet hos en af munkene, som var kendt for at skralde.  

Heartbreak og en smadret campingvogn

Britney Spears har været en stor del af Taralillahs udvikling – både musikalsk og menneskeligt. Hun var den første kvinde, som Taralillah blev tiltrukket af, og det var en lille hemmelig forelskelse for hende. Da hun fik varme følelser for sin veninde som 18-årig, fortalte hun det til den udkårne. Modtagelsen var ikke rosenrød, og Tara var fyldt med vrede og frustrationer:  

– Min mor havde fået en campingvogn af sine venner. Jeg fik den ide, at jeg ville lave et studio derinde. Jeg fandt en hammer i munkenes værksted og smadrede alt derinde. Jeg følte, at jeg kom over hende på den måde.

Studiet var skabt, og Taralillah begyndte at optage lyde igennem sin computer. Hun blev dog ved med at føle, at der manglede noget. Hendes egen vokal og guitar var ikke nok:

– Jeg ville have flere ting med – bygge nummeret op selv. Jeg ville have det vildere og vildere!.

Taralillah blev fanget af at producere og brugte al sin fritid på at mixe egne sange. De forskellige instrumenter, som lå rundt på gården, fik en ny plads –  hendes campingvogn. Selvom Taralillah havde det for vildt over sine nye musikalske udfoldelser, var det ikke alle, som var lige begejstrede. 

» Jeg følte mig dårlig til alt andet «

Taralillah vidste allerede som ung, at hun havde et talent – og hun var klar til at kæmpe for det: 

– Jeg vidste, at jeg kunne synge – det var det eneste, som jeg kunne, så jeg havde ikke noget andet valg. Jeg følte mig så dårlig til alt andet.

Hun eksperimenterede i campingvognen, og musikken, som blev skabt i plastikhylsteret, føltes større end hende selv. Hun viste det til folk, men det blev ikke positivt modtaget: 

– Jeg var ikke dygtig i starten, men jeg havde det hypet over det. Når jeg viste det til nogen, sagde de ikke rigtig noget – det lød bare dårligt for dem. Jeg endte med at holde det for mig selv og bare have det sygt over det alene.

Folk sagde til hende, at det var svært at blive noget ved musikken. De mente alle sammen, at det var smartest at tage en uddannelse. Det gad Taralillah ikke – det drænede hende at gå i skole. 

– Jeg har altid trippet over de ting, som jeg ikke har kunnet mærke. Det eneste, jeg kunne mærke, var musikken.

Hun holdt fast i sin mavefornemmelse, og hver gang nogen sagde, at hun ikke kunne – fik hun mere gåpåmod.

» Jeg følte mig som det sorte får i rummet, fordi jeg var kvinde «

Da Taraliliah fik mailen om, at hun var optaget på Musikkonservatoriet på producerlinjen, skete der et skred i folks opfattelse af hende. Folk begyndte at tage hende seriøst. De var to kvinder ud af ni studerende, hvilket kunne mærkes på behandlingen af eleverne. Hun følte, at der blev snakket anderledes til hende i forhold til hendes mandlige klassekammerater: 

– Jeg har oplevet flere gange, at jeg har været den eneste kvinde i rummet, hvor min lærer forklarer noget, og han spørger: ” Forstår du det Tara?” – Ja, jeg forstod det. Jeg følte mig som det sorte får i rummet, fordi jeg var kvinde.

Taralillah mente, at grunden til, at der kun er to procent kvindelige producere i faget, kan findes tidligt i deres karriere. Taralillah blev mansplainet for (forklare noget for en kvinde på en måde, der forekommer bedrevidende og nedladende (Ordbogen.dk)) igennem meget af sin undervisning, hvilket gav hende lyst til at give op. 

Hun påtalte samtidig, at der kræves mere af kvindelige end af mandlige producere:

– Folk ser anderledes på dig, fordi du er kvinde – de forventer dobbelt så meget af dig. Du skal vise, at du har lavet hver eneste lille detalje selv. Folk mener samtidig, at før du kan kalde dig producer, så skal du fandeme være god. Det giver ingen mening. Hvis du kun har spillet guitar i et par måneder, så er du stadigvæk guitarist.

Taralillah gav dog ikke op, og hun var stadigvæk klar til at gøre sit indtog på musikscenen. 

Kvindelige idoler giver flere kvindelige producere 

Taralillah mener selv, at hun ikke gav op på grund af sin stædighed og idoler. Hun forklarer:

– Jeg gav ikke op, fordi jeg er meget stædig. Hvis folk ikke kunne lide min musik, holdt jeg det bare for mig selv. Jeg søgte desuden efter kvindelige forbilleder, hvilket jeg fandt i Soffie Viemose fra det danske band Lowkey og canadiske Grimes. Jeg så, at andre anden kvinder havde succes og holdt fast – så kan jeg også.

Taralillah påtaler, at det er et stort problem, at det er svært at finde idoler for unge kvindelige producere. Hun fremhæver, at problemet kan ligge i, at mange kvindelige producere ikke tør skilte med deres arbejde: 

– De er bange for ordet producer, fordi når du sætter det på dig, så skal du fandeme vise, at du er det.

Hun vil gerne selv være et idol for andre og hjælpe med at ændre udviklingen

Det var forbilleder, som fik Taralillah til at blive ved. Hun vil derfor være med til at sætte mere fokus på de kvindelige producere i Danmark – og blive succesfuld selv.

– Det, jeg allerhelst vil ændre i musikbranchen, er, at vi bevæger os væk fra de to procent. Jeg vil lave et koncept, som understøtter kvinder tidligt i deres karriere og giver dem forbilleder, de kan se op til.

Hun ved, hvor vigtigt det er, at man kan afspejle sig i idoler. Hun håber på, at hun kan inspirere andre unge kunstnere til at følge deres drøm, når hun optræder til Pride den august.