30 aug FORPREMIERE: Tag med ud på en rulleskøjtedans i den nye video til TERESES “DU’SOMMER”
Foto: Batina Garcia (Pressebillede)
TERESE synger sommerkærlighed og glade dage ind på “Du’Sommer”
TERESES nye nummer er en dedikation til hendes ægtemand og udkommer efter et begivenhedsrigt år, hvor sangerinden både er blevet gift og mor.
Sidst vi hørte fra TERESE var det forbindelse med singleudgivelse af “Du’Sommer”, som vi her på redaktionen kaldte en solid dansabel sommersingle.
Nu har vi fået æren af at have forpremiere på den nye musikvideo til “Du’Sommer”, der udkommer efter at nummeret er gået i rotation på p4, og det skal da fejres med rulleskøjtedans!
I videoen rulleskøjtedanser en meget dygtig rulleskøjtemand rundt i en park og har en fest, hvilket understreger budskabet i “Du’Sommer”. Manden danser igennem livet på et flygtigt fundament – læs rulleskøjter, men han bevarer balancen og leverer sine fineste trin med et smil. I nummeret er manden en allegori for sommeren, der bringer lys ind i hverdagen og giver et “sug i maven”.
Det er fint, sjovt og lidt sødt.
Om nummeret siger Terese selv:
– Selvom sangen er superpersonlig, håber jeg, at man kan spejle sig i følelsen af sommerkærlighed. Og så er jeg bare vildt glad for den festvibe, som sangen har fået i samarbejdet med Mads Bunch Johansen.
Du kan se videon her: