25 aug by:Larm tilføjer seks nye navne til deres koncertprogram
Foto: Fieh // PR (Pressebillede)
Med tre uger til start, tilføjer den norske musikfestival by:Larm seks nye navne fra vækstlaget. Blandt de nytilkomne er blandt andet det danske søsterband Prisma og det norske neo soul band Fieh. Læs med og kom tættere på de nye navne.
Prisma (DK)
Den danske søsterband Prisma er landet på programmet på dette års By:Larm. Med udgivelsen af stærke singler, som den seneste “Drive” og sidste års “I Never Wanted To Meet You” er duoen mere end klar til at stå på by:Larm – igen!!
Som en opvarmning til deres optræden kan du læse vores store interview med søsterduoen fra denne måned, hvor de kommer ind på deres musikalske ophav og deres rejse igennem musikbranchen. En rejse, der nu har ført dem til by:Larm 2022. Vi klapper i hænderne og lytter til det seneste udspil “Drive”. Du kan varme op med os her:
Fieh (NO)
Det norske Neo Soul Band Fieh udgav i marts albummet In the Sun in the Rain, hvor den stærke single “Rosalie” optræder.
“Rosalie” gav vi et skriv tidligere på året, hvor vi bed mærke i Fiehs evne til at lave både danselette funk bangers og sentimentale numre. Nu har det funky band med de sårbare følelser pakket albummet og optræder på by:Larm. Vi ser frem til at danse og føle den, når Fieh byder op til funk og feels.
Du fange viben her:
Ary (NO)
Ary startede karrieren i 2015, hvor hun fik stor succes med sine elektroniske pop beats og særegne stemme, men så tog hun en pause fra spotlyset. Efter en længere tilbagetrækning, hvor hun arbejdede på sin lyd og musikproduktionsevner, vendte hun tilbage i år med albummet For Evig. Tidligere på året gav vi hende ti hurtige spørgsmål, og nu er hun altså tilbage på plakaten til dette års by:Larm. Vi ser frem til at høre Arys smukke vokal og elektroniske produktioner.
Du kan tyvstarte lidt med os her:
J00 (NO)
Det norske band j00 startede karrieren sidste år, hvor de udgav singlen “aces”, der fik radio rotation på Universitas, Radio Revolt, 730.no and NRK P3. j00 har altså fanget melodien, og i år indtager de By:Larm. Deres debut EP skulle være lige på trapperne og fyldt med indie græde-bangers, der er pakket ind i en sukker regnbue. Ja, det lyder vildt, men j00 laver fængende indie-popmusik, der udfordrer de klassiske genre. Hvis du er nysgerrig på, hvad en græde-banger er, så kan du lytte til en herunder:
Tyr (NO)
Tyr er en moderne norsk rapper, der har forstået, hvor det hele sker. Rapperen er kommet frem via platformen tiktok, hvor han skubbede sin første single “21” hele vejen til et norsk sommer hit. Det næste træk fra rapperen var at udgive et nummer til klubben, der fik form på “Chanel”. Den norske rapper har kun to numre ude, men han har et overbevisende øre for at lave hits og ramme tendenser. Tyrs musik kan beskrives som melodisk tilbagelænet rap, der uden forbehold bruger R&B samples. Hvis du kan lide Jack Harlow, så bør du give Tyr et skud. Vi glæder os til at høre mere fra rapperens hånd på dette års By:Larm. Indtil da, så skruer vi op for “Chanel”, som du kan høre lige her:
Carmen Villain (NO)
I år udgav Carmen Villain sit album Only Love From Now On, der blev en af de meste internationale anerkendte norske album i nyere tid. Albummet blev modtaget med kyshånd af New York Times, og det anerkendte amerikanske musikmagasin Pitchfork gav en flot bedømmelse på 7.8. Carmen er dog heller ikke helt ny i musikken. Begge hendes forældre er guitarister, og hun har begået sig i alt fra klaver og klarinet til rap og punk. Carmens musik er en sonisk rejse, der inviterer lytteren ind i sit uudtømmelige univers af indtryk. Musikken er båret af lyde og instrumenter, der skaber et rum uden vokal.
Vi ser frem til at blive inddraget i Carmens univers på By:Larm. Indtil da, lytter vi her:
Du kan finde koncertprogrammet til dette års by:Larm lige her: