Britiske Deadletter dissekerer den konstante søgen efter begær på “Binge”

Foto: Spela Cedilnik (Pressebillede)

Fra Londons kolde vinter pressede Deadletter solskinnet ud på singlen “Binge”, der er en undersøgelse af jagten på det konstante begær.

Fra Yorkshire til syd London. Deadletter er et britisk band, der bruger post-punken til at undersøge den mørkere side af tilværelsen. Undersøgelsens værktøjer er en letsindig lyrik, der bruger narrativer som primus motor. Efter tre succesfulde singleudgivelser er Deadletter nu ude med “Binge”.

Nummeret vil ned i det sorte hul, der kommer efter en intens omgang begær og “Binge”. Lytteren befinder sig i skæringspunktet mellem sansning og instinkt, hvor de musikalske hovedarkitekter er en drumline og en bassline, der sparker energien ind i den britiske undersøgelse. Om nummeret siger forsangeren Zac Lawrence:

Når vi hører ordet binge, kan vi i begyndelsen blive tiltrukket af et specifikt billede, en tanke, en person eller en vane. Men når vi ser nærmere på samfundet, så er binge blevet en iboende adfærd i mennesket. Uanset om det er noget hverdagsagtigt, som at samle på frimærker eller at hengive din eksistens til en guddom, så binger vi alle og i sidste ende, så er livet en lang binge.

Deadletter sparer ikke på de filosofiske overvejelser, og du kan selv gruble med her:

Spotify

Tags:
Asbjorn Skov
asbjornskov@bandsoftomorrow.com