04 aug Blæst – Smukfest 2022

Foto: Emil Marius Bertelsen

Scene: The Hood

Dato: Onsdag den 3. august 2022

På trods af en lidt tidlig koncert og lidt mangel på både synth og vokal, formåede Blæst at lave en fest af en koncert til dette års Smukfest. Hitsene sad lige i skabet, og det var altså svært ikke at knuselske dette unge charmerende band. 

4/5 Stjerner

Der var godt varmt og fugtigt foran The Hood-scenen på Smukfest lidt over fem, hvilket var meget passende for det næste band, der skulle spille, nemlig brandvarme – og som konference Thomas Skov præsenterede dem – rimelige liderlige band Blæst. Publikum kom i sidste sekund, sikkert efter Lukas Graham, men var helt klar til festen foran scenen. 

Det hele begyndte med en vejrmelding, for det lovede risiko for at publikum ville blive godt og grundigt blæst igennem. Trommeslageren startede hele showet ud med en trommesolo og nogle slag, der næsten føltes som en lussing. Ind kom guitarist og bassist og så forsanger Fernanda Rosa, i sin funktionelle vest og page hår. Ved siden af mig sagde en pige i ekstase: “Hun er altså bare SÅ lækker, sådan RIGTIG lækker”.

Allerede ved første nummer viste bandet deres energi, og Fernanda Rosa var bare sådan en drøm at se på. Hun griner og var overvældet, og hendes vokal var ubesværet. Bandet har en samhørighed som var skøn at overvære. De dansede og legede, fjollede og fyldte, for det var lige her de skulle være sammen. “Hva så Smukfest!” råbte hun og bandet spillede en tight overgang til “Ikke sige nej” – og så startede festen for alvor. Bandet lød bare rigtig godt og publikum brølede med på linjerne: // Til mig der kan du ikke sige nej // – og det var altså rigtig svært at sige nej til charmerende Blæst på scenen. 

Der var dog klar forskel på engagementet fra publikum på numre som de kendte, og så de mere ukendte numre de spillede, og det virkede nogle gange lidt svært at fastholde folks opmærksomhed, og der var også forskel på, hvor godt de forskellige numre både egnede sig til og lød live. Bassen og trommerne gik godt i gennem, men synthen og til tider vokalen blev meget lavt, hvilket gjorde lyden lidt tynd. 

Til gengæld viste de sig som et samlet band, ved at det ikke kun var forsanger, men også guitarist og trommeslager der introducerede numre OG Dusins Jesper Nohrstedt, som kom på scenen, med det nummmer som de lavede i tidernes morgen nemlig “Gemmeleg”. Det var skønt at der kom lidt mere vokal på, og Nohrstedt passede godt med den groovede underspillede energi, som Blæst besidder. 

Et par af bandmedlemmerne byttede ubekymret mellem at spille bas og synth og mere synth – som desværre stadig igennem koncerten var for lav. Men alt det glemte vi, da først “Ego” blev spillet. Den selvsikkerhed, der emmede fra scenen ramte publikum og det var som om alle lige blev 10 centimeter højere og lidt mere sassy. Og at putte en større del af Medinas “Kun for mig” ind, i stedet for den lille reference, der findes i originalen, var bare genialt og fangede publikum fuldkommen.  Det var også skønt at mærke live-energien, der med breaks, trommefills, outroer og overgange gjorde det anderledes, end hvad vi er vant til at høre i radioen. De virkede så sammentømrede som band, at man næsten blev helt rørt over deres energi. 

De nye numre svingede lidt i kvalitet. Der blev introduceret autotune, som faktisk fungerede ret godt, mens et andet blev for lyst og tyndt, både i fosangers stemme, men også i selve feelingen, som virkede lidt forældet og motown-lydende. 

Hitsene som “Du Gør det Bedre”,  “Dine Hænder” og “Androkles” kunne man ikke sætte en finger på. Groovet, Fernanda Rosas bløde mooves og instrumentalisterne energi ramte lige, der hvor det skulle, og den legesyghed passede smukt til sådan en flot festivalsetting. 

Og pludselig begyndte det at regne, men på hvilket bedre tidspunkt kunne det være kommet end inden drypvåde “Juice”, som de selvfølgelig sluttede af med. Publikum sang så højt, at man nærmest ikke kunne høre bandet. Men med sådan et hit behøvede man næsten ikke engang Blæst for at have en fest. De prøvede at sætte en dans i gang, som vi kender som “universaldansen” og den var altså liiiige svær nok, sådan på stående fod – men de så tilgengæld dejlige ud mens de dansede den. 

Der blev groovet, sunget, danset, flirtet og grinet på The Hood, og Blæst skal være meget tilfredse med en flot koncert på dette års Smukfest.