26 aug Aomame skifter form
Foto: Sofi Hellberg Olsson (Pressebillede)
I maj måned blev Miss Transparent præsenteret, den første superhelt på aomames kommende Ep Super-ish. Nu er duoen klar med opfølgeren “Shapeshifter,” en sang om at skifte form og langsomt miste grebet om hvem man egentlig er.
Søskendeparret Clara og August, der sammen går under navnet aomame, er klar med den nye single “shapeshifter,” fra deres kommende Ep. Sangen handler om en person, hvis superkraft er at kunne skifte form. Den superkraft indebærer dog, at man ikke altid ved hvem man gerne vil være. En slags identitetskrise, når ens form ikke er givet på forhånd. August fortæller om sangen:
»For mig har sangen også været en måde at udforske følelsen af at blive formet af folk omkring mig, og mærke hvordan jeg har haft det med det gennem tiden. Nu har jeg det sådan, at det ikke nødvendigvis gør mig mindre autentisk. Der er jo ikke nogen, der former sig selv i et vakuum, og jeg har ikke noget imod at være formet af de mennesker, jeg holder af og den verden, jeg er født ind i.«
Duoen håber at “shapeshifter” kan give lytteren følelsen af at være formbar af ens omgivelser og have svært ved at vælge hvilken vej man skal tage. Og måske acceptere det vilkår, at alle mennesker er mange forskellige ting på én gang.
Lyt til det nye nummer her