01 jul Rina Sawayama – Roskilde Festival 2022
Foto: Thursten Redding (Pressebillede)
Venue: Arena
Dato: Torsdag den 30. juni 2022
Queer-idolet Rina Sawayama blæste Arena væk med ufatteligt mængder af energi, politiske temaer og ærlighed. De trætte festivalben stod ikke stille et sekund og teltet ebbede af kærlighed til individet og flokken.
5/5 stjerner
Rina Sawayama bliver på Roskildes app beskrevet som ”Genre-defying Japanese-British Singer and star-to-be”, hvilket Rina Sawayama viste, at hun gør sig fuldstændig fortjent til. Hendes musik leger med pop som genre, og har stor indflydelse fra elektronisk, rock og punk, en sammensætning som kun kan give en kæmpe dansefest.
Hun spillede omtrent samme tidspunkt som Dua Lipa, hvilket satte mange popfans og queerfolk i et stort dilemma. De fleste havde valgt den større kunstner Dua Lipa, hvilket det halvtomme Arena telt bar præg af. De fleste ville dog nok have fortrudt, hvis de vidste, hvilket show Rina Sawayama leverede.
Koncerten begyndte med en indgangsmusik, storskærmen og en stemme som sagde: ” is it on”. Bandet gik ind på scenen og begyndte at spille. Sangeren Rina Sayamaya udstrålede selvtillid, da hun trådte ind på scenen kort tid efter. De fremmødte råbte hendes navn, og stemningen var helt i top.
Der var en stærk forbindelse mellem de glade festivalgæster og forsangeren igennem hele koncerten. Efter sit første nummer sagde hun, at det var deres første gang i Danmark og hun var ”Happy to be here”, hvilket kunne mærkes igennem hele hendes performance. Hun nævnte senere abort-lovens afskaffelse i USA, og hun havde en besked til dommerne i sagen ”Shut the fuck up”. Publikummet var fuldstændig enig med hendes udtalelse og råbte tilbage ”Fri abort” – derefter startede hendes hit STFU!, som fik hele Arenas jord til at vibrere af eufori og hård bas.
Der var generelt meget snak fra kunstneren, hvilket gjorde, at publikummet følte sig set. Hun spurgte om, der var nogle LGBT+, allies eller biseksuelle til stede, hvilket alle kunne skrige med til. Rina Sawayama er blandt andet. kendt for at være et ikon i LGBT+-kredse, da hun tør synge om køn, psykiske helbred og selvtillid.
Gennem koncerten lagde hun meget vægt på, at det er vigtigt at lytte til sig selv og have selvtillid. Det var der nogle studenter, som tog det til sig og viste deres studenterhue til hende. Hun var meget nysgerrig og endte med at tage den på. Man kunne fornemme hendes kæmpe taknemmelighed, da hun opdagede, at de havde skrevet en hilsen indeni. Den værdsættelse af publikummets kæmpe engagement, sagde hun helt verbalt, da hun fortalt, at hun aldrig havde prøvet at spille en koncert, hvor folk var så meget til stede. Det havde hun fuldstændig ret i – der blev huet hendes navn flere gange, danset så støvet stod omkring dem og folk kyssede på fremmede af samme køn i ren eufori over, at man var til en koncert, hvor det blev opfordret.
Selvom Rina Sayawama ebbede af selvtillid, som smittede af på de fremmødte, var hun fyldt med taknemmelighed. Hendes kvindelige guitarist og pianist stod langt fremme på scenen sammen med den kvindelige trommeslager. Hun takkede dem flere gange i løbet af koncerten, og gav dem plads til at udfolde sig gennem soloer. Hun var også tydeligt glad for sine baggrundsdansere, som hun havde en varm og ærlig forbindelse med.
Selvom der var baggrundsdansere, videoer som kørte på storskærmen bag hende og en tydelige sammenhæng i koncerten, virkede hendes optræden ikke på noget tidspunkt indøvet eller falsk. Alt føltes ægte og helt originalt.
Solen begyndte at gå ned over Arena scenen, og de festglade festivalgæster kunne gå tilfredse fra koncerten, de havde nemlig oplevet noget helt særligt og forhåbentlig en af fremtidens næste store kunster – Rina Sawayama.
