01 jul Phoebe Bridgers – Roskilde Festival 2022
Foto: Frank Ockenfels (Pressebillede)
Venue: Avalon
Dato: Torsdag den 30. juni 2022
Den amerikanske sangerinde leverede en hæsblæsende og magisk koncertoplevelse på Roskilde Festivalens Avalon-scene, der på én og samme tid var jordnær, rørerende, intens og relevant.
4,5/5 stjerner
Omkring klokken 23 torsdag aften begyndte en mindre folkevandring fra Dua Lipas optræden på Orange og ned til Avalon. Det store telt var propfyldt med forventningsfulde koncertgæster, mens scenen stadig stod tom og klar til at blive indtaget. Ud på scenen kom hovedpersonen. Phoebe Bridgers, der i en regn af jubelsang startede sin koncert ud med tonerne fra “Motion Sickness”. Lyden var en smule lav fra hvor jeg stod, og vi var nogle stykker i teltet, der havde vores tvivl om, hvor vidt hun kunne bære det hele. Der skulle dog ikke gå længe, før det nærmest blev pinligt, at jeg overhovedet kunne have tænkt den tanke. For hvis der var én ting man kune sige om hendes koncert på Roskilde, så var det netop at hun kunne bære det hele i sin hule hånd.
Der foregik så mange helt særlige og unikke ting til den her koncert. Den stærkt efterspurgte sangerinde, der efterhånden har spillet et utal af koncerter, talte til sit publikum og opførte sig på scenen som om, det her var hendes første og sidste koncert nogensinde. Hun gjorde det ikke tydeligt, at vi eventuelt var et led af en længere turné, eller at det ikke var så meget anderledes for hende at stå her, end i mange andre europæiske byer. Nej, det virkede simpelthen også som noget særligt for Phoebe Bridgers, der talte til os alle i lange anekdoter, leverede sine sange til musikalsk perfektion og med et stærkt nærvær, der fik hver eneste koncertgænger til at føle sig som en del af en større sammenhæng. Koncert-deltagerne kunne hver og én farve de ofte halvmelankolske sange med deres helt egne ord. Og føle sig hørt, fordi alle de andre også gjorde det samme.
Det blev også en politisk koncert, hvor folk-sangerinden ikke holdt tilbage med at kritisere sit amerikanske hjemland – ofte med brug af et direkte ordvalg, uden det mindste filter – som jeg aldrig ville turde bruge i en amerikaners påhør. Kritikken faldt på hjemlandets kultur og politiske system – ikke mindst i forhold til landets nye abortlovgivning. Hun kiggede direkte på sit nordeuropæiske publikum og forsikrede os alle om, at hun aldrig havde lyst til at vende hjem igen. Det ville bestemt ikke gøre os noget, hvis du blev hængende Phoebe Bridgers!
Koncerten sluttede af med en storslået version af nummeret med den passende titel “I Know The End”, og de tidligt påbegyndte kuldegysningerne skulle vise sig at fortsætte til allersidste tone, inden vi måtte vinke farvel til amerikaneren for denne gang. Det var en magisk oplevelse
