03 jul Idles – Roskilde Festival

Foto: Simon Zarhtmann
Venue: Avalon
Dato: Lørdag den 2. juli 2022

Idles fyrede op under Avalon med en eksplosiv rockforestilling, ført an af den karismatiske ringleder, der marcherede rundt på scenen og gav sine ordrer – når han altså ikke hang på hovedet ude iblandt publikum

4.5/5 Stjerner

Der hang noget i luften tidligt lørdag aften, og det var let at tyde på den store folkevandring imod Avalon at det var forventningens glæde til at blive revet rundt af Idles og deres vrede og forvrængede punkeksplosioner. Teltet blev pakket på ingen tid og den elektriske stemning blev mere og mere intens i minutterne op til koncerten. Bandet trådte på scenen, Mark Bowen iklædt sin ikoniske sommerkjole, og de faste taktslag til “Colossus” begyndte at sprede sig i det tætpakkede telt. Midt i sangen meldte Joe Talbots ringleder-rolle sig, og før de kunne spille det afsluttende og slagkraftige stykke af sangen, skulle publikum deles på midten, klargjort til kollision.

Man skal ikke lade sig skræmme af Joe Talbot og hans intense udtryk, for inde bagved det vrede og britiske ydre gemmer der sig utroligt meget kærlighed, som han også fik udvist mellem næsten hvert eneste nummer. Både da han ved et uheld kom til at spytte på en uheldig gæst på forreste række og beklagede dybt, eller da han skulle forklare sikkerhedsværterne foran scenen at de godt kunne være rolige, grundet fanskarens kærlighed til hinanden. Denne kærlighed kom også ham, og bandkammeraterne, til gode, da de adskillige gange tog hovedspringet ud i favnen af publikum, og fortsatte sangene derudefra. Blandt andet under “Love Song” stod de i balancegang på publikums hænder og lagde op til fællessang, med et intermezzo hvor Sinead O’Connors “Nothing Compares 2 U,” og Mariah Careys elskede julesang blev pakket ind i sangens aggressive tema.

Skulle jeg vurdere koncerten udelukkende på reaktionen fra de forpustede og svedende folk der kom væltende ind og ud af moshpits i søgen på vand, kan jeg ikke andet end give topkarakter. Ingen jeg har set styrer et publikum som Joe Talbot, der tårner sig over publikum og kommanderer deres bevægelser, imens han marcherer rundt på scenen og svinger mikrofonen rundt som et legetøj. Heldigvis var det dog ikke kun en moshpit-koncert og der var masser at nyde ligegyldigt hvor i teltet man var placeret, især når det høje tempo blev varieret af “The Beachland Ballroom,” eller den ekspanderende “Car Crash” der satte mere fokus på bandets kemi end at springe rundt.

Det var fantastisk endelig at opleve de britiske punkere på dansk jord, og det var også tydeligt at de prøvede at pakke så meget som de kunne fra deres seneste tre albums ind på de begrænsede 60 minutter. Det kulminerede i et set krydret med stort set alle deres hits, hvilket ikke gjorde godt for den allerede smadrede festivalstemme, men så var det jo heldigt at man snart skulle hjem.

Der var altså ikke en finger at sætte på Idles der både har humoren, energien og ikke mindst bagkataloget til at holde publikum underholdt igennem en hel time, hen imod slutningen af en uges slid på kroppen, og så stadigvæk stå med følelsen af lyst til mere.