AMYELLE INTERVIEW: »Kvinder, lad os smash it!«

Foto: Jennifer McCord (Pressebillede)

AmyElle er en af de lysende stjerner på den engelske elektroniske scene. Hun vil gerne hjælpe til, at flere kvinder og lgbt+ personer bliver en del af det ellers mandsdomineret felt. Men det lå ikke altid i kortene, at hun selv skulle stå bag mixerpulten. 

Solen brager ned for første gang i noget, der føles som månedsvis. AmyElle bevæger kroppen til musikken bag den store DJ-pult. De solvarme festivalgæster på Northside Festival inspireres af hendes gode energi og bevæger hofterne, selvom det kun er sen eftermiddag. Hun mikser de dansevenlige housebeats med sikker hånd, og det er tydeligt, at hun er den fødte performer. AmyElle har dog ikke altid været at finde bag mixerpulten. For få år tilbage, var hun i stedet at finde på en mørk pub ude i det Engelske opland. 

Foto: Isabell Larsen-Thomsen

Da verden åbnede, startede AmyElles karriere med et brag

Rundt om på de europæiske klubber en tilfældige weekendsaften, vil der typiske ikke være kvindelige eller lgbt+ navne at finde bag de store DJ-pulte. AmyElle er dog en af personer, som viser, at den elektroniske scene er for andre end kun de mandlige kunstnere. 

Da verden åbnede igen efter coronas stramme hånd, startede AmyElles livekarriere med et brag. Nogle af hendes første live shows var på de anerkendte klubber Fabric og Printworks i London. Det var en ny verden, der åbnede sig for AmyElle, som ellers kun har begået sig til band og open mics aftner. 

– Når man starter på universitet i Storbritannien, kommer man typisk til DJ-nights, fortæller AmyElle, imens hun sætter sig ned i sofaen backstage med solbriller og t-shirt på efter hendes koncert på dette års Northside i Aarhus.

– Mine medstuderende og jeg tog ikke til club-nights, men derimod til open mics, koncerter og jazz,” fortsætter hun. Bylivet i Storbritannien domineres af genrerne som house, jungle og drum’n’bass, hvilket smitter af på de mange festivaler, som tit har et stort elektronisk line-up. Da jeg startede på The Liverpool Institute for Performing Arts, gik jeg på performance-linjen, hvor jeg fokuserede på singsongwriting. Jeg sang selv til nogle af de open mics. Jeg var en rigtig singer-songwriter.

AmyElle havde derfor ingen erfaring med den elektroniske scenen, som de fleste unge briter ellers har. Når hun ser tilbage på sin opvækst og ungdom, lå det i kortene, at hun ville blive ved den akustiske guitar. 

– Når jeg kom hjem fra skole, blev der altid spillet musik  såsom the Cranberries, Dire Straits og klassisk musik. Jeg samlede selv på NOW THAT IS WHAT I CALL MUSIC-cd’er. Jeg var ufatteligt pop,   

At turde ‘speak up’ som kvindelig musiker

AmyElle har spillet musik, siden hun var 12 år gammel, hvor hun startede til klassisk guitar i Skotland. Hun kunne tidligt mærke, at det var hendes vej i livet, hvilket blev bekræftet da en berømt irsk singer-songwriter besøgte hendes skole. Han sagde til hende, at hun havde talent, hvilket gav hende den selvtillid, hun havde brug for. Hun blev færdig i gymnasiet, pakkede sin guitar og tog til Liverpool for at studere musik på det anerkendte The Liverpool Institute for Performing Arts på deres performance linje. Da AmyElle var på sit sidste år af sin uddannelse, skrev hun en del musik, hun fik dog aldrig den lyd, som hun ønskede, når hun sad i studiet med de mandlige producer-studerende.

– Min veninde og jeg sagde: hvorfor producerer vi ikke selv? Vi er nødt til det! Vi opnår ikke det, vi gerne vil have. Dette kan man nok godt se lidt ud fra det mandlige og kvindelige producer-perspektiv. fortæller AmyElle

– Det var et problem for de kvindelige musiker, at de ikke turde speak-up, når de var i studiet. De endte tit med at nøjes.

AmyElle skiftede sin studieretning til produktion, da hun ville lære at producere den lyd, som de mandlige producere ikke kunne skabe for hende. I den tid skete en opblomstring af housemusik på den engelske musikscene, og AmyElle begyndte at eksperimentere, og selvom hun ikke havde begået sig på engelske klubber, havde hun dog oplevet elektronisk musik før. Hun havde været forelsket i dancemusik, siden hun så Disclosure til den skotske festival T in the Park tilbage i 2016. 

– Det var første gang, jeg så dancemusik. Det var et tidligt set, men der var bas og full-on power. Alle elskede det, og jeg elskede viben. siger AmyElle og griner over, at de spillede dagen før hende på Northside. 

AmyElle begyndte at producere mere og mere housemusik, og hun hjalp tit andre kunstnere med at producere deres numre. Hun sad en dag hjemme på værelset og tænkte:
-Hvordan skal jeg performe med det her? Jeg kendte ingen DJ’s. Burde jeg loope? Eller hvad med DJ’ing? Jeg købte derfor et par secondhand decks og begyndte min researche. Hun begyndte at tage  til flere clubnights, og prøvede tit at få sine venner med: 

– Jeg var sådan til mine venner; gutter vi bliver nødt til at tage til dancemusic events, men det var der ingen, som gad. Jeg blev nødt til at tage til de her dancemusic events alene, for det var mere research end noget andet.

Familiemiddage og livestreams til hele verden

Hendes spirende interesse for housemusik og en afgangseksamen fra universitet ramlede sammen med den verdens omspændende pandemi. AmyElle sad nu tilbage i Skotland med en længsel efter at producere housemusik og en lukket verden. Hun begyndte at sende live på Twitch, hvor hun forsøgte at skabe en stemning.

– Jeg gik i gang med at lave live på Twitch, reels og Tiktok. Mine livestreams var meget autentiske, da min familie og venner sad der, imens vi drak drinks. Det var omkring jul, så vi blev fulde og vilde. Jeg tror, at det var det, som folk elskede – det personlige aspekt, fortæller hun mig. Hun fik efterfølgende en del følgere på Twitch, samtidig med at en af hendes reels på Instagram gik viralt. 

– Jeg tror, at jeg var en af de første DJ’s, som brugte reels. Hvilket er ret vildt, da det nu er virkelig populært. En af mine videoer gik viralt og fik over 1 million visninger. Under lockdown gjorde de sociale medier, at hun kunne connecte med folk fra hele verden, selvom hun var fanget i det skotske opland. 

Hvordan skubber man grænserne for elektronisk musik?

AmyElles musikalske bagkatalog er anderledes end de fleste DJ’s, og hun oplever, at det påvirker hendes karriere både positivt og negativt, det blev jeg naturligvis nysgerrig på.

Når jeg kommer ind i studiet, skriver jeg ud fra mange forskellige vibes. Jeg kan producere ud fra klassisk guitar, beats, techno, house – det hele! Det er dog ikke godt, hvis man gerne vil finde en bestemt vibe for ens produktioner.

AmyElle har ikke bestemt sig for præcis, hvilken slags musik hun gerne vil producere. Hun er kun i starten af sin karriere, og hun ser det hele som en legeplads. 

– Jeg vil stadigvæk gerne udforske alting. Jeg vil gerne skubbe grænserne for musik. Jeg har for eksempel bragt en klassisk pianist ind i en af mine tracks. Jeg følger ikke tendenserne – jeg vil gerne skabe noget nyt.

Karrieren har været på raketfart for AmyElle, hvilket både har vist sig i hendes popularitet på sociale medier men også på streaming tjenesterne. 

Spotify rakte ud i 2021 og fortalte, at de var i gang med at laver det nye Spotify UK House music series. Dette er en playliste, som Spotify udgiver, hvor de opsamler de bedste DJ’s fra hele verden. På denne playlist har de altid et coverbillede, som skal afspejle, hvad tendensen er lige nu. 

– Jeg var den første kvinde, som var på Spotify UK House Mix cover. Det var fedt men også trist, siger AmyElle med et glimt i øjet. 

Hun tænker meget over, hvad hendes indflydelse på housescenen er. Hun anerkender, at den er enormt mandsdomineret, og hun håber, at hun kan inspirere andre kvinder og lgbt+-personer til at blive en del af scenen. Samtidig er hun træt af, at hendes interviews tit handler om hende som kvinde og ikke musiker. 

– Jeg glæder mig til, at mine interviews ikke skal handle om, at jeg er en kvinde, men det er normen. Jeg spørger AmyElle, hvad hun ville ønske, at hendes interviews handlede om. Hun tager solbrillerne af og smiler kækt: 

– Hvad interviewer du mænd om? Jeg vil interviewes på præcis samme måde, som man gør med mænd. Spørgsmålene er tit kvindeorienteret, jeg hader det, samtidig med jeg elsker det. Jeg er her for at ændre tingene, og jeg elsker også at gøre det.

Sassy energi og how-to-videoer

Når man optræder og streamer ud til hele verden, vil folk altid danne en mening om en. AmyElle har dog ikke modtaget megen modgang i sit indtog på scenen. Men folk har altid en holdning til, hvordan hun ser ud, hvordan hun danser eller hvordan hun mixer. Den grimme tone er dog mest noget, som hun har oplevet online, og hun tager det i stiv arm.

– Jeg er stærkt personligt, og jeg mener også, at vi kvinder skal støtte hinanden. Det glæder derfor AmyElle, at hun kan inspirere andre kvinde DJ’s. Hun modtager beskeder i sin indbakke, hvor flere søger råd til, hvordan de selv kan begynde.

– Jeg laver how-to-videoer. Jeg vil have, at der er flere kvinder på scenen, og jeg vil være der for dem. Hun kan også mærke, at hun bliver modtaget anderledes, når hun sætter sig ind i et studie, og skal hjælpe andre kvinder med at producere deres tracks. 

– Jeg hjælper store kvindelige kunster, og de siger næsten hver gang, at jeg er den første kvindelige producer, de har prøvet at arbejde med. Der er en anderledes energi i rummet, når der ikke er en mand til stede – mere sassy.

Lad os smash it! 

AmyElle har selv fundet sin vej til den elektroniske musikscene, og hun har gjort sig en del erfaringer. Hun har derfor to gode råd til andre kvinder og lgbt+-personer, som gerne vil gøre deres indtog på det mandsdominerede felt. 

– Du skal have selvtillid i det, du laver. Du skal have selvtillid til at sende dine numre ud i verden. Jeg er her for at fortælle, hvordan jeg oplevede det, og lad os bare smash it!.

Hun understreger, vigtigheden i at man skal stå ved sig selv som kvinde og lgbt+, men man skal samtidig gøre sit forarbejde, for viden er en stor del af branchen.

– Viden er nøglen til alt – især for kvinder. Vi skal kende svarene til alle spørgsmålene, fordi vi skal bevise, at vi har lov til at være her. Hvis der er noget, som du ikke ved – lær det. Det kan være om industrien, anmeldere, radioværter, udstyr – alt.

AmyElle har et mål udover at hjælpe kvinder med at blive en del af branchen – hun vil gerne lave musik, som hun selv elsker, og slutter derfor vores samtale af med at sige:

– Jeg vil skabe musik som står tidens test – tidløs musik. Jeg vil have, at folk har det fedt til min musik, og de kan se deres følelser afspejlet i den.

Isabell Larsen-Thomsen
26675@dmjx.dk