20 jun Ugens Upcoming – JOAH

Foto: Philip Hededam (Pressebillede)

For omkring en uge siden udkom JOAH med sin debut-EP, og vi har været vilde med den her på redaktionen. Derfor har vi været i kontakt med rapperen, så vi kan lære ham bedre at kende og for at give ham en plads som denne uges upcoming artist, der fortjener lidt ekstra opmærksomhed.

Rapmusikken er gået fra undergrunden til en af mainstreamens mest benyttede udtryksformer for rodede hoveder, og JOAH er ingen undtagelse på dette. Tværtimod er hans nye debut-EP Enebarn en demonstration af at blande genrens overskudsagtige og energiske beats, med reflekterende tekster om ungdommens hastværk og lastværk, hvor han ikke vil gå på kompromis med musikkens energi for at give plads til sine egne tanker. Dermed beholder Enebarn en rød tråd af naivt klingende musik med fart på, som stiller sig i kontrast til “hybrisrusen,” som han selv beskriver det, hvor han igennem de syv numre ikke kan følge med, og må lære at se indad fra tid til anden.

JOAH er selvfølgelig selv bedst til at beskrive denne lyd, hvilket er grunden til at vi har rakt ud til den fremadstormende rapper for at høre mere om bagtankerne bagved det seneste projekt. Vi har nemlig ikke kunne slippe det fra vores tanker, og der skal lyde en klar anbefaling herfra, til at man går ind og lytter til Enebarn.

Hvis ikke dette var overbevisning nok, så læs her, hvad JOAH selv har at sige om projektet!

1. Hvem er JOAH?

– Bag JOAH står jeg, Jonas Ghodt – en 23-årig eksiljyde bosiddende på Nørrebro. Jeg laver dansksproget rap og har netop udgivet min debut-EP, ‘Enebarn’, som kort fortalt handler om at tabe sig selv og finde tilbage igen. Jeg ser pladen som et nutidsbillede af den ungdommelige linedans mellem egotrip og selvdestruktion – og hvordan det tit får ens psyke til at løbe hurtigere, end den har kondi til.

2. Hvordan vil du beskrive din lyd?

– Det er altid lidt en udfordring at kategorisere sin lyd. Jeg søger at skabe dansk rap med udgangspunkt i nytænkende linjer, sammensat med både hårdtslående og nuancerede produktioner – helst i en kombination, som er lidt aparte. Det behøver ikke altid at blive roligt og langsomt, bare fordi det har noget sårbart på hjerte! ‘Autopilot’ fra min nye EP er et godt eksempel: Det er en hiphop-banger, som handler om at trække stikket fra sociale medier for at slippe for angst, sammenligningskultur og kriblende storhedsvanvid. 

I det hele taget er jeg nok en smule anderledes i forhold til det almindelige syn på genren. Mine sange indeholder også selvsikre linjer om den materielle livsstil og egoisme – men det er ofte for at understrege det skrøbelige, der ligger under overfladen. Jeg ønsker at vise begge ekstremer i mig selv, da jeg forestiller mig, at mange andre også oplever rutsjebaneture i deres selvopfattelse.

3. Hvordan startede du?

– Jeg har mine rødder i det aarhusianske musikmiljø, hvor jeg begyndte min rejse før jeg tog skridtet til København sidste sommer. Jeg har skrevet og nørklet med ord så langt minderne rækker, og kunne heller aldrig holde mig fra at freestyle-battle folk til gymnasiefesterne. Da jeg flyttede hjemmefra, fik jeg job i en tøjbutik – her mødte jeg en kollega, Oliver Kuso, som fik mig motiveret til at prøve min drøm af. Hurtigt blev vi en gruppe drenge, der havde studie og ambitioner. 

Jeg følte, at jeg havde mere at lære om både mine tekniske evner og hvad det vil sige at være artist – derfor har jeg de seneste år samarbejdet med en lang række producere og leget med forskellige musiske udtryk. Sideløbende har jeg gået og formet den fortælling, som ‘Enebarn’ er første del af.

4. Kan du fortælle lidt om den proces, der foregår, når du skriver musik?

– Min sangskrivning er oftest fra den “modsatte” side. Altså, jeg skriver 8, 16, 32 bars uden anden musik end en rytme i mit hoved. For mig er grunden nok, at både tematikker og de stærke linjer lettere flyder ud af mig, når jeg kun skal tænke på teksten. 

Tidligere følte jeg, at min måde var forkert og hæmmede mig. Dog er jeg begyndt at forstå, at det bare falder mig mere naturligt ind og er en velsignelse. Især på min nye EP har det været konceptet og den røde tråd, som kom først – og derfor skrev jeg det meste af sangene først, som en narrativ ramme for pladen. 

5. Hvilke musikere har haft størst indflydelse på din lyd?

– Der er en række toneangivende navne, som jeg har lært af på forskellige måder: Brockhampton, Tyler There Creator, Blood Orange, Rejjie Snow og Kendrick Lamar har vist mig, at tunge emner sagtens kan formidles friskt og pakkes ind i mere spiselige lag. 

Herhjemme er jeg blandt andet inspireret af Sulka, Emil Kruse, Benjamin Hav, samt det tidlige Lord Siva og Ukendt Kunstner – fordi både teksterne og opfindsomheden i deres produktioner udfordrer ørerne på en god måde.

6. Hvad er der på pladespilleren lige nu?

– Jeg har et par personlige favoritter, som jeg ofte går tilbage til: Larry June’s ‘Orange Print’, en af de mest undervurderede hiphopplader sidste år, Smino’s ‘blkswn’, som stadig lyder totalt frisk fem år senere, og IAMDDB’s ‘Swervvvvv.5’, der er som britisk raps svar på Lauryn Hill over et vanvittigt bagtæppe af jazz og trap. 

Hvis vi taler om nye plader, er jeg både vild med Pusha T og Kendrick Lamar’s seneste albums, af totalt forskellige årsager – men de er mestre til dét, de hver især gør. 

7. Hvad er du i gang med lige nu? (på musikfronten)

– Jeg har på det seneste været meget fokuseret på to ting: For det første har jeg med mit hold udgivet min debut-EP, Enebarn – hvilket kræver langt mere arbejde og småopgaver, end jeg forestillede mig i mine tidlige dage. 

Sekundært er jeg efter en kort pause ved at stykke mit næste projekt sammen, og har i skrivende stund fået styr på nogle tematikker og vel lavet en seks-syv vers. Der er dog forberedt en masse spændende til tiden mellem de to værker!

8. Hvad er drømmen?

– Indtil ‘Enebarn’ begyndte at finde sin fulde form, har jeg aldrig for alvor turde tro for meget på mig selv. Så det er nok på tide at drømme! 

Med det sagt, så har jeg et generelt håb om at blive ved med at skrive om de her paradoksale måder, jeg og andre mennesker er på – alt det smukke og alt det grimme. Jeg vil gerne lave et album med samme udgangspunkt som mine forbilleder: Samle en lang perlerække af artister, producere og musikere, der kombinerer deres personlige vinkel med mit underliggende koncept.  

Desuden har jeg altid fantaseret om at stå på Roskilde Festival, så det er stadig meget højt prioriteret på min liste.

9. Hvis du kun måtte vælge én af dine sange, folk skulle lytte til, hvilken var det så?

– Jeg vil klart fremhæve sange fra min nye EP. Jeg har allerede nævnt ‘Autopilot’, som jeg er virkelig stolt af – både tematikken, gæsteverset af Emmanuel fra Følsom og produktionen af Jeppe Engelbrecht er lige i skabet. 
Skal jeg vælge en anden, vil jeg pege på ‘Blååå’. Det er lyrisk rap pakket ind i sjælefulde house-rytmer fra Columbus Marslew. Sangen er til dels en kærlighedsballade om at hænge i, men også en bøn til at ens nyfundne lykke og optimisme ikke forlader sindet igen. Den har en særlig personlig betydning for mig, og dét ekstra lag håber jeg, at andre også kan få ud af den. 

10. Hvis din musik var en drink, hvilken ville den så være?

– Jeg blander jo lyriske cocktails, der både er rå og raffinerede. Min musik ville nok smage af årgangsbobler fra Alsace serveret med to sidevogne; en sitrende skarp vodka martini samt en lige dele salt og sød margherita. Så går man også fuld hjem derfra. 

Enebarn er som sagt ude på alle platforme, og det kan klart anbefales at man går ind og lytter med. Her er der en lille genvej i form af “Autopilot” udført i samarbejde med Følsomme-E: