04 jun Tom Misch – NorthSide 2022
Foto: Isabell Larsen-Thomsen
Venue: Echo-scenen
Dato: Fredag den 4. juni
På nummeret ”Water Baby” synger Tom Misch om »the grooves that turn the grey to sunshine«, og man skulle næsten tro, at den sang var skrevet specifikt til lejligheden til fredag eftermiddag på NorthSides Echo-scene. For da den unge englænder og hans syv mand store backingband indtog scenen, kunne de se ud på en festivalsplads, der så noget grå og trist ud. Men pludseligt midt under koncerten veg de grå skyer for solen, der endelig kunne kaste noget lys over det dansende publikum.
3.5/5 stjerner
Det kan godt være, at jeg får et par meteorologer på nakken, men jeg vil alligevel vove at påstå, at vejrskiftet kom som en direkte effekt af de ting, der foregik på scenen. Selv inden solen fik lov til at give sit besyv med, var de fremmødte festivalgængere nemlig blevet varmet godt og grundigt op af den lune, funky bas, de opløftende bongotrommer og frontmandens silkebløde vokal. Tom Misch er solskin i musikalsk form, og derfor virkede det blot naturligt, at himlen skulle ende med at genspejle dette.
De mange musikere, som Misch havde taget med på scenen i dagens anledning pustede nyt liv i de normalt mere elektronisk-lydende sange, som med et liveband fik tilføjet helt nye dimensioner. Det var helt sikkert det rigtige valg for den selvproducerede kunstner at lægge den instrumentale del af koncerten i andres kyndige hænder frem for blot at performe over et backing track.
Selv gjorde han det da også glimrende på sin guitar, der tillod ham i højere grad at ping-ponge med sine med-musikanter, der generelt havde en god og naturligt rar synergi på scenen.
Det faste ensemble af instrumenter under koncerten bestod af keys, percussion, guitar, bas og trommer, men flere af eftermiddagens højdepunkter skulle findes i de momenter, hvor saxofonen og violinen blev hevet frem. Brugen af de to instrumenter er blevet et varemærke for Misch’ lyd, og de fungerede som et friskt nyt pust, hver gang der blev gjort plads til dem under koncerten.
En anden lækker detalje var de glidende overgange, der var mellem flere af numrene. De resulterede i et virkelig godt flow, som gjorde, at de gode vibes ikke fik lov til at dø undervejs.
Generelt var stemningen høj blandt publikum. Der blev danset, og selv de der var lidt mere tilbageholdende kunne alligevel ikke helt lade være med at nikke lidt frem og tilbage med hovedet eller tappe med fødderne. Der blev sågar sunget med på flere af numrene fra 2018-albummet Geography der uden tvivl fremstod som London-drengens mest genkendelige materiale.
Solen og smilene blev spillet frem og placeringen på eftermiddagens program virkede perfekt, da den rolige dansefest fungerede som en skøn form for pre-game inden aftenens vildere koncerter.
