13 jun Sharon Van Etten – SYD FOR SOLEN 2022
Foto: Laura Ioana V
Venue: Under Kronen
Dato: Lørdag den 11. juni 2022
Sharon Van Etten bød velkommen, ind i et lidt mere forvrænget lydunivers end forventet, hvor hun igennem sjove bevægelser og følelsesladede sange skabte et enestående nærvær, med den store mængde fans der sang med foran scenen.
4/5 Stjerner
Sharon Van Etten har været et navn jeg lige skulle ajourføre mig på, inden jeg tog afsted på SYD FOR SOLEN, og mine umiddelbare tanker var, at jeg havde en storslået folkrock-koncert i vente, som primært ville have en akustisk guitar i fokus, men der måtte jeg godt nok se mig selv snydt. Ikke nødvendigvis fordi jeg havde sat hendes musik i den forkerte boks efter at lytte op på nogle af sangerindens mere ikoniske numre, men fordi mængden af forvrænget guitar på scenen, var en helt anden end først antaget og sangene levede dermed i et helt andet univers live, end de gør på pladerne.
Ikke desto mindre leverede Sharon Van Etten både et underholdende show og en mageløs koncert hvor kemien i bandet var noget af det mest tydelige. Hele tiden gik frontkvinden frem og tilbage mellem sine bandmedlemmer og forsøgte at “distrahere” dem ved hjælp af kærtegn og smådrillerier, hvilket tilføjede til den allerede nærværende stemning, der var til koncerten. Hendes sange er nemlig fyldt med personlige anekdoter som afspejler kompleksiteten i mange relationer, og jeg fik fornemmelsen af at mange i publikum har et meget nært forhold til Sharon Van Ettens sange. Jeg bemærkede endda en person på forreste række tørre tårer væk fra kinderne da de blev vist på storskærmene, hvilket meget godt opsummerer den effekt jeg forsøger at beskrive.
Sharon Van Etten selv var også udmærket godt klar over sin effekt på publikum, og var derfor også god til, af og til at komme ud over scenekanten hvilket især blev en realitet under “Seventeen” hvor hun fik aktiveret og henvendt sig til en stor del af publikum. Andre gange var det mere fjollede ting som gav koncerten et twist, blandt andet da hun udfordrede til at danse så dårligt man kunne, imens hun selv bar sig selv med en attitude der fortalte at hun var ligeglad med hvad andre syntes, så længe hun kunne mærke sig selv.
Det var altså en koncert der bar på mange følelser, som heldigvis ikke blev jogget for meget i, men fik frit afløb igennem de mere storslåede og forvrængede udgaver af sangene, end man kan vænne sig til på studieindspilningerne.
