15 jun RoseeLu udsender single forud for sin koncert på Roskilde Festival
Foto: Kristine Sokolowski (Pressebillede)
Den Roskilde Festival-aktuelle RoseeLu udgav i fredags endnu en selvsikker og attitudefuld single, til at fortsætte den 21.-årige artists rejse imod stjernerne.
Om ikke så længe løber Roskilde Festival, som du måske allerede har hørt en smule om, af stablen, og når det gør, kan du opleve RoseeLu som en del af opvarmningsprogrammet, og med dette hører også en plads på årets Sounds Like Roskilde, et vinylbokssæt med 40 af de kunstnere der spiller på Countdown- og Risingscenerne. RoseeLus indslag til denne udgivelse er singlen “I love you, but you’re such a…” som blev udgivet på alle streamingtjenester i fredags.
Singlen handler om at springe hovedløst ind i et forhold, selvom man på forhånd godt ved at det kommer til at ende i flammer, og bærer på en komisk ironi om hvordan virkeligheden ikke altid er så ligetil, som man måske kunne håbe på. Dette bliver tydeliggjort igennem RoseeLu’s let flabede tekst og et meget attitudepræget beat fyldt med overdrevne trommemaskiner og forvrænget guitar som klæder sangerindens stærke vokal.
Lige her kan du finde “I love you, but you’re such a…”:
På Spotify
På Apple Music